Dugfriske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes bankkonti fortsat bugner, trods et fald fra november til december med 9,4 mia. kr. Det betyder at danskerne har ca. 1.088 mia. stående kontant på deres bankbøger.
Kan man ikke genkende billedet, når man kigger i netbanken, så er man langt fra alene. Bankindlånet er nemlig ulige fordelt, og det er en mindre andel af danskerne, der i høj grad trækker gennemsnittet op. Generelt er billedet, at det er den ældre del af danskerne, der trækker indlånsgennemsnittet op. Det skyldes blandt andet, at man har kunnet spare op i flere år, og at man ikke længere har udgifter til hjemmeboende børn. Samtidig er der mange ældre som sælger deres sommerhus, helårsbolig eller andre aktiver senere i livet, og på den måde får større kontantbeløb på kontoen.
Selvom inflationen på det seneste har været aftagende, ændrer det ikke på, at de høje forbrugspriser har ramt alle på pengepungen. Det kan mærkes i budgetterne og er en af årsagerne til, at forbrugerne fortsat har mange penge stående kontant som buffer. Og set med privatøkonomiske briller, er det godt. Det giver private husholdninger mulighed for, at kunne betale uforudsete omkostninger, og dermed undgå at optage kredit eller lån, for at kunne betale.
Vi oplever fortsat en høj beskæftigelse, som giver danskerne mulighed for at spare op. Samtidig er de negative renter forsvundet, så man igen kan få positiv rente på bankindlån, hvilket øger de private husholdningers incitamentet til, at spare op på en bankkonto. Når vi så ser et fald på 9,4 mia. kr., svarende til at hver voksen i gennemsnit har ca. 2.000 kr. mindre på kontoen i december end i november måned, skal det ses i lyset af, at december er en dyr måned grundet julen, og at mange har betalt store aconto regninger til opvarmning af huset.
Det seneste år (december 2021 til december 2022) er danskernes bankbøger vokset med ca. 46 mia. kr.
Men tager vi højde for at forbrugerpriserne, i perioden december 2021 til december 2022, steg med 8,70 %, betyder det at danskerne kan købe varer for ca. 49 mia. kroner mindre i år, sammenlignet med sidste år.
Det er ikke muligt at se på bankkontoen, men kan både ses og mærkes når der handles ind – man kan ganske enkelt købe mindre for pengene.
Skal man ikke bruge pengene på den korte bane, og har mulighed for at tænke langsigtet, vil investering give en mulighed for at inflationssikre opsparingen.
På den korte bane er der altid meget urolighed på aktiemarkedet, og man skal derfor tænke lidt langsigtet og se på, hvornår pengene skal bruges. Kan man undvære opsparingen i minimum tre år, vil det give rigtigt god mening at investere dem.
Vælger man at tænke langsigtet og investere sin opsparing, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det er forbundet med en risiko. Derfor er det vigtigt at holde for øje, at jo længere tid man kan holde på sine investeringer, desto større er sandsynligheden for et godt afkast. Lad være med at paniksælge, hver gang en investering tager et dyk - det kan gå hurtigt op igen.
Husk at sprede investeringerne ved at investere i forskellige virksomheder, brancher og lande. På den måde risikerer man ikke, at hele opsparingen er placeret i de værdipapirer, der taber mest i turbulente perioder.
I Nykredit står vi klar til at hjælpe med den rigtige investeringsstrategi - så ræk endelig ud hvis nogle spørgsmål eller ønske om investeringsmøde.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
