Cibor-lån

Et Cibor-lån er et variabelt forrentet obligationslån, som er baseret på den korte danske pengemarkedsrente (Cibor). Det giver mulighed for at udnytte de fleksible muligheder for risikoafdækning ved at tilknytte finansielle instrumenter.

Med et Cibor-lån får din virksomhed

 

  • en rente, der typisk er lavere end på andre realkreditlån.
  • automatisk en lavere ydelse, når renten falder.
  • mulighed for at afdrage relativt mere på lånet i starten.
  • mulighed for at vælge afdragsfrihed.
  • mulighed for at tilknytte finansielle instrumenter og opnå sikkerhed for renten i en fastsat periode.

Cibor og finansielle instrumenter

Da både Cibor-lån og finansielle instrumenter i danske kroner er baseret på en Cibor-rentesats, passer Cibor-lån godt sammen med finansielle instrumenter som fx et individuelt renteloft og en rente- eller valutaswap.

Fakta

Lånetype

Variabelt forrentet obligationslån.

Antal terminer

1/1, 1/4, 1/7 og 1/10

Løbetid

Op til 30 år - afhænger dog af ejendommens type/anvendelse.

Afdragsfrihed

Der er mulighed for afdragsfrihed.

Ciborlån som toplån

Der er ingen mulighed for afdragsfrihed. Som toplån er det muligt at få Cibor3.

Ciborlån som grundlån

Det er muligt at vælge Cibor3 som grundlån.

Rente og renteregulering

Renten på Cibor er baseret på den danske pengemarkedsrente Cibor (Copenhagen InterBank Offered Rate). Cibor fastsættes hver dag for en række forskellige løbetider fra 1 uge til 12 måneder. Renten på et Cibor-lån afhænger af intervallet mellem rentereguleringerne, og tillægget til Cibor-satsen afhænger af løbetiden på de bagvedliggende obligationer.

Renten på Cibor3-lån kan blive lavere end 0%. 

Refinansiering

Lånet skal refinansieres, når obligationen udløber. Refinansieringen sker på baggrund af nye obligationer, som baseres på Cibor-renten og evt. har en anden løbetid afhængigt af markedssituationen på tidspunktet for refinansiering.

Indfrielse

Cibor-lån udbetales enten på baggrund af konverterbare eller inkonverterbare obligationer. Hvis obligationerne er konverterbare, kan de indfris ved:

- opsigelse til kurs 100 i forbindelse med en termin. Opsigelse skal ske senest to måneder før terminstidspunktet eller refinansieringen.

- indlevering af obligationerne bag lånet, dvs. ved at købe obligationerne bag lånet til markedsprisen.

Hvis obligationerne er inkonverterbare, sker indfrielse til kurs 100 ved refinansiering eller ved at købe obligationerne til markedsprisen.

Valuta

Danske kroner.

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder? Så kontakt din rådgiver via MitNykredit Netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 10 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Nyttige links