Tips og tricks

Her er de tilskud og fradrag, du kan få, når du energirenoverer

Inden du starter med at skifte vinduer, oliefyr eller isolering, kan det betale sig at undersøge, hvilke tilskud og fradrag du måske kan få, når du energirenoverer din bolig. Der kan være mange penge at spare.

Totalkredit-tilskud til udskiftning af gas- og oliefyr

Du har mulighed for at søge om tilskud på 10.000 kr. hos Totalkredit, hvis du udskifter dit gamle gas- eller oliefyr med en varmepumpe. Læs mere om ansøgningskrav her.

Få tilskud til energirenoveringen

Der kommer løbende mulighed for at søge tilskud fra det offentlige til energirenoveringer eller skift til varmepumpe.

For at komme i betragtning til et tilskud, skal din bolig i de fleste tilfælde have et gyldigt energimærke. Det kan du fx få med et EnergiTjek.

Du kan prøve Tilskudsberegneren på Sparenergi.dk. Beregningerne er vejledende, det endelige tilskud afgøres ved håndtering af ansøgning.

Læs mere om tilskudsmulighederne på sparenergi.dk.

Her kan du fx holde dig opdateret på, hvornår det er muligt at søge tilskud til energirenovering, og læse om hvordan du søger tilskudsordningen.

Spar gebyret, når du udskifter dit gasfyr

Overvejer du at udskifte dit gasfyr med et grønnere alternativ, så bliver det nu gratis for dig at blive koblet af gassystemet.

Energistyrelsens afkoblingsordning gør det muligt at få dækket gebyret  afkobling fra gassystemet. Gebyrfritagelsen tildeles efter først-til-mølle-princippet, og så længe der er midler i puljen. Afkoblingsordningen åbner på ny hvert år i januar med nye midler - forventet til og med 2026.

Læs mere om ordningen og se, om du opfylder kriterierne: Afkoblingsordningen | Energistyrelsen (ens.dk)

Vælg en grønnere løsning

Et grønnere Danmark

Du kan også bruge Energiberegneren til at regne på husets energimærke – også selvom dit hus ikke har et energimærke i forvejen. Energimærket er en slags varedeklaration, der fortæller noget om husets evne til bl.a. at holde på varmen. Det kan være en fordel for dig, at dit hus har et energimærke. Hvis du fx vil søge offentligt tilskud til at energirenovere dit hus, er det nemlig et krav, at dit hus har et energimærke.

Se de grønne tiltag