*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investering | 3 min

Mange misser gylden mulighed for afkast

243.000 kr. Så mange penge havde hver dansker i gennemsnit stående på bankkontoen ved udgangen af maj måned. I alt løber det op i 1.168,9 mia. kr. – et rekordhøjt beløb, og en stigning på 6,9 procent i forhold til året før.

Nykredit

Danskernes økonomiske råderum er større i øjeblikket, og det giver mulighed for at kunne spare op. Og set i lyset af generelle prisstigninger på omkring 2 procent, en forventning om at se lønstigninger på ca. 5 pct. i 2024, samt et boost på 0,45 procent fra afskaffelsen af Store Bededag, er det meget sandsynligt, at danskerne vil blive ved med at øge deres indestående i banken i 2024. Det er isoleret set godt, at danskerne polstrer sig økonomisk med penge på kontoen, lyder det fra formueekspert Jeanette Kølbek – men mange misser chancen for at lade pengene arbejde for sig.

”Danskernes rekordhøje indestående i bankerne er selvfølgelig en positiv ting og vidner om, at danskernes økonomi generelt er velpolstret. Men ud fra et privatøkonomisk synspunkt kan man gå glip af et afkast, hvis pengene står på en bankkonto til lav forrentning. Hvilken rente man bliver tilbudt i sin bank varierer, men på nuværende tidspunkt er kontorenten ca. 0,5-2 pct.”, siger Jeanette Kølbek.

Den usynlige regning

Selvom stigningen i de generelle priser har været stærkt aftagende, er der fortsat årlige prisstigninger i Danmark. I maj måned var inflationen 2,2 pct. sammenlignet med samme måned året før.

”Inflationen er en slags usynlig regning, idet pengene bliver mindre værd år for år. Og en kontorente på 0,5-2 pct. før skat har ikke været tilstrækkeligt til at kunne holde trit med inflationen det seneste år. Har man positiv kapitalindkomst, skal man have ca. 3,50% i rente før skat for at undgå, at inflationen udhuler købekraften. Og har man negativ kapitalindkomst, er det ca. 3,30% i rente før skat”, siger Jeanette Kølbek.

Få pengene til at arbejde for dig – og styrk din købekraft

Et alternativ til at placere pengene på en konto, er at investere dem. I et historisk perspektiv har investering i værdipapirer overordnet set givet et bedre afkast, end at placere pengene på kontoen. Dog kan det variere, alt efter risikovilligheden og tidshorisonten.

”Ser vi fremad, så forventer Rådet for Afkastforventninger et årligt afkast på stats- og realkreditobligationer i omegn af 2,8% og globale aktier 6,8%. Det er alt andet lige et bedre forventet afkast, end at lade pengene stå kontant”, siger Jeanette Kølbek.

Skal pengene bruges inden for tre år, frarådes det dog at investere, da man på den korte bane kan være følsom overfor de kursudsving, der kommer, lyder det fra Jeanette Kølbek.

”Kursudsving har det med at udligne sig over længere tid. Derudover er det altid en god idé at have til en regnvejrsdag, som der kan bruges af i de perioder, hvor pengene er små. En god tommelfingerregel er, at have en kontant buffer på 2-3 månedslønninger efter skat. Så er der til uforudsete udgifter”.

Eksempel: Så meget kan du gå glip af

Investering:

Du har 243.000 kr. og investerer dem i 5 år.

Det årlige afkast er 4 pct. efter omkostninger og skat (ved positiv kapitalindkomst og aktieindkomst under progressionsgrænsen).

Efter 5 år vil din investering være vokset til ca. 296.000 kr.

Kontanter på bankkontoen:

Du har 243.000 kr. stående på kontoen i 5 år.

Renten på kontoen er 0,63 pct. efter skat, ved positiv kapitalindkomst (svarende til 1 pct. årligt før skat). Efter 5 år vil dit indestående være vokset til ca. 251.000 kr.

Over en 5-årig periode vil man således gå glip af ca. 45.000 kr. efter skat, hvis pengene står på en konto og ikke bliver investeret.

”Har man dyr gæld, som fx forbrugslån eller kassekredit, er det en god ide og nedbringe denne, inden der investeres. Det kan give yderligere luft i økonomien i fremtiden - og så er rentesatsen på en dyr gæld ofte så høj, at det kan være vanskeligt og opnå et afkast som er større, eller som minimum matcher, den rente, man betaler på et forbrugslån eller kassekredit. Endelig kan det være værd at overveje at polstre din pensionsopsparing yderligere. Det kan der også være skattemæssige fordele ved”, siger Jeanette Kølbek.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Wealth Expert: Provides insight into personal finance as well as current consumer trends in savings, pension and investment. Helps Danes navigate safely through the landscape of personal finance and optimise their wealth planning to obtain lifetime financial security.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
12. July, 2024

Inflationen i USA falder mere end ventet

Amerikansk inflation faldt i juni til 3%, og også for kerneinflationen peger pilen den rigtige vej, nemlig nedad. Det er dermed endnu en god nyhed for dem, der går og håber på lavere renter, da det isoleret set øger den amerikanske centralbanks muligheder for at sætte renten ned.
Artikel Investeringsmarkeder
9. July, 2024

Frankrig: Politisk usikkerhed efter mudret valgsejr til centrum-venstrepartierne

Som ventet gav valgresultatet intet klart flertal i Nationalforsamlingen, men strategien med at ”inddæmme” højrefløjen må siges at være lykkedes over forventning. Regeringsforhandlingerne bliver dog svære, og en ny regering er således næppe lige om hjørnet.
Artikel Investeringsmarkeder
8. July, 2024

USA: Lavere job- og lønvækst understøtter rentenedsættelser til efteråret

Jobvæksten falder i juni til 206.000, mens maj måneds tal nedrevideres stort til 218.000. Dagens tal rykker ikke på Federal Reserves kurs, men understøtter forventningen om rentelempelser til efteråret.