Artikel
Investering
|
3 min
Mange misser gylden mulighed for afkast
243.000 kr. Så mange penge havde hver dansker i gennemsnit stående på bankkontoen ved udgangen af maj måned. I alt løber det op i 1.168,9 mia. kr. – et rekordhøjt beløb, og en stigning på 6,9 procent i forhold til året før.
Danskernes økonomiske råderum er større i øjeblikket, og det giver mulighed for at kunne spare op. Og set i lyset af generelle prisstigninger på omkring 2 procent, en forventning om at se lønstigninger på ca. 5 pct. i 2024, samt et boost på 0,45 procent fra afskaffelsen af Store Bededag, er det meget sandsynligt, at danskerne vil blive ved med at øge deres indestående i banken i 2024. Det er isoleret set godt, at danskerne polstrer sig økonomisk med penge på kontoen, lyder det fra formueekspert Jeanette Kølbek – men mange misser chancen for at lade pengene arbejde for sig.
”Danskernes rekordhøje indestående i bankerne er selvfølgelig en positiv ting og vidner om, at danskernes økonomi generelt er velpolstret. Men ud fra et privatøkonomisk synspunkt kan man gå glip af et afkast, hvis pengene står på en bankkonto til lav forrentning. Hvilken rente man bliver tilbudt i sin bank varierer, men på nuværende tidspunkt er kontorenten ca. 0,5-2 pct.”, siger Jeanette Kølbek.
Den usynlige regning
Selvom stigningen i de generelle priser har været stærkt aftagende, er der fortsat årlige prisstigninger i Danmark. I maj måned var inflationen 2,2 pct. sammenlignet med samme måned året før.
”Inflationen er en slags usynlig regning, idet pengene bliver mindre værd år for år. Og en kontorente på 0,5-2 pct. før skat har ikke været tilstrækkeligt til at kunne holde trit med inflationen det seneste år. Har man positiv kapitalindkomst, skal man have ca. 3,50% i rente før skat for at undgå, at inflationen udhuler købekraften. Og har man negativ kapitalindkomst, er det ca. 3,30% i rente før skat”, siger Jeanette Kølbek.
Få pengene til at arbejde for dig – og styrk din købekraft
Et alternativ til at placere pengene på en konto, er at investere dem. I et historisk perspektiv har investering i værdipapirer overordnet set givet et bedre afkast, end at placere pengene på kontoen. Dog kan det variere, alt efter risikovilligheden og tidshorisonten.
”Ser vi fremad, så forventer Rådet for Afkastforventninger et årligt afkast på stats- og realkreditobligationer i omegn af 2,8% og globale aktier 6,8%. Det er alt andet lige et bedre forventet afkast, end at lade pengene stå kontant”, siger Jeanette Kølbek.
Skal pengene bruges inden for tre år, frarådes det dog at investere, da man på den korte bane kan være følsom overfor de kursudsving, der kommer, lyder det fra Jeanette Kølbek.
”Kursudsving har det med at udligne sig over længere tid. Derudover er det altid en god idé at have til en regnvejrsdag, som der kan bruges af i de perioder, hvor pengene er små. En god tommelfingerregel er, at have en kontant buffer på 2-3 månedslønninger efter skat. Så er der til uforudsete udgifter”.
”Har man dyr gæld, som fx forbrugslån eller kassekredit, er det en god ide og nedbringe denne, inden der investeres. Det kan give yderligere luft i økonomien i fremtiden - og så er rentesatsen på en dyr gæld ofte så høj, at det kan være vanskeligt og opnå et afkast som er større, eller som minimum matcher, den rente, man betaler på et forbrugslån eller kassekredit. Endelig kan det være værd at overveje at polstre din pensionsopsparing yderligere. Det kan der også være skattemæssige fordele ved”, siger Jeanette Kølbek.
