*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 2 min

Inflationen i USA falder mere end ventet

Amerikansk inflation faldt i juni til 3%, og også for kerneinflationen peger pilen den rigtige vej, nemlig nedad. Det er dermed endnu en god nyhed for dem, der går og håber på lavere renter, da det isoleret set øger den amerikanske centralbanks muligheder for at sætte renten ned.

Nykredit

Den amerikanske inflation endte på 3,0% i juni – et fald på 0,3 procentpoint ift. maj, og tilmed et endnu større fald, end hvad konsensusestimatet pegede på (3,1%). Kerneinflationen overrasker også til den lave side, og falder til 3,3% fra 3,4% i maj.

Torsdagens inflationsmåling er ifølge analytiker Niels Nygreen Bonke gode nyheder for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

”Fortsatte fald i kerneinflationen, drevet delvist af en dynamik i serviceprisinflationen, som er markant svagere end i starten af året - det er gode nyheder for Federal Reserve. Det er desuden det, som centralbankdirektør Jerome Powell lagde særligt vægt på i sin nyligt overståede høring i Kongressen – ”we need more good [inflation] data”. Det har vi fået i dag. Og selvom det endnu ikke er tilstrækkeligt for Federal Reserve til at sænke renten på mødet i slutningen af juli, så underbygger det vores - og markedets - forventning om, at centralbanken vil begynde et langstrakt lempelsesforløb på mødet i september”, siger Niels Nygreen Bonke.    

Derfor er inflationstal relevant for dig som investor

Inflation, også kaldet forbrugerprisindekset, er, når der er en generel stigning i priserne – dvs. gør pengene mindre værd over tid. Inflationsraten sammenligner priserne på tværs af forskellige varer og tjenester. Det opgøres hver måned, hvor prisudviklingen sammenlignes med samme måned året før.

Kerneinflationen dækker over de samme køb som inflationen, dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer, da disse kan have store prisudsving. For at skabe prisstabilitet er det nationalbankernes målsætning at have en inflation på 2 pct. om året, hvor der vil være perioder med stigende og faldende priser. En for høj inflation påvirker også de finansielle markeder. Det ses eksempelvis ved, at virksomhedernes omkostninger stiger, og obligationskurserne falder.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
9. July, 2024

Frankrig: Politisk usikkerhed efter mudret valgsejr til centrum-venstrepartierne

Som ventet gav valgresultatet intet klart flertal i Nationalforsamlingen, men strategien med at ”inddæmme” højrefløjen må siges at være lykkedes over forventning. Regeringsforhandlingerne bliver dog svære, og en ny regering er således næppe lige om hjørnet.
Artikel Investeringsmarkeder
8. July, 2024

USA: Lavere job- og lønvækst understøtter rentenedsættelser til efteråret

Jobvæksten falder i juni til 206.000, mens maj måneds tal nedrevideres stort til 218.000. Dagens tal rykker ikke på Federal Reserves kurs, men understøtter forventningen om rentelempelser til efteråret.
Artikel Investeringsmarkeder
2. July, 2024

Frankrig: Finansmarkederne svagt lettede ved udsigt til splittet parlament

Selvom Le Pens Rassemblement National fik flest stemmer ved første valgrunde af det franske parlamentsvalg, er det mest sandsynlige udfald, at ingen får et absolut flertal efter 2. valgrunde, der løber af stablen på søndag. Der kan spores en vis lettelse på de finansielle markeder ved det scenarie.