Pension

Kapitalpension

Kapitalpensionen er gået på pension. Har du brug for en fleksibel pensionsordning, hvor din opsparing bliver udbetalt på en gang, kan du i stedet oprette en Aldersopsparing.

Fra Kapitalpension til Aldersopsparing

Den 1. januar 2013 blev kapitalpensionen afløst af Aldersopsparingen. En Aldersopsparing minder på mange måder om en Kapitalpension, dog får du ikke fradrag for de penge, du sætter ind på en Aldersopsparing. Til gengæld skal du så hverken betale skat eller afgift af udbetalingen. Har du en eksisterende kapitalpension, fortsætter denne uændret - medmindre du ændrer den til en Aldersopsparing.

 

Du kan ændre din Kapitalpension til en Aldersopsparing. I forbindelse med ændringen, betales afgiften på 40%, som du skulle have betalt på pensionstidspunktet.

Læs mere om Aldersopsparing


Hvis du dør

Du bestemmer selv, hvem der skal have din opsparing, hvis du dør. Du kan for eksempel vælge, at det skal være dine nærmeste pårørende. I så fald bliver opsparingen udbetalt til din ægtefælle eller samlever. Efterlader du ingen ægtefælle eller samlever, bliver opsparingen udbetalt til dine børn. Har du ingen børn, bliver opsparingen udbetalt til dine arvinger.

Hvis du skal skilles

Du tager som udgangspunkt din kapitalpension med dig, hvis du bliver skilt. Der er dog undtagelser.

Læs mere om deling af pension ved skilsmisse

Fakta

Kontotype

Pensionsordning  - Kapitalpension

Oprettelse

Det har ikke været muligt at oprette kapitalpensioner siden 2013.

Indbetalinger

Det er ikke muligt at fortage indbetalinger til en kapitalpension. Man kan omlægge en kapitalpension til en aldersopsparing mod et gebyr og afgift til staten på 40 %, for efterfølgende at kunne indbetale. Det er dog ikke muligt efter en omlægning at ændre en aldersopsparing til en rate eller livrente. Tag fat i din rådgiver for at høre mere.

Udbetaling

Afhængig af oprettelsestidspunkt (se under ”udbetaling af kapitalpension”) kan ordningen heludbetales eller deludbetales. Der skal betales afgift til staten  på 40 % ved udbetaling. Hæver du din kapitalpension før tidligste udbetaling, skal du betale en afgift på 52 %.

Rente og afkast

Hvis du har valgt, at din Kapitalpension skal investeres, optjener du hvert år et afkast fra investeringen af din ordning. Afkastet kan være både positivt og negativt.
Læs mere om dine muligheder for investering

Bliver din opsparing ikke investeret, modtager du en årlig rente. Se den aktuelle rentesats under fanen Priser

 

Priser
Udbetaling af Kapitalpension

Er du født i:

Er din folkepensionsalder:

Hvis din ordning er oprettet mellem 1. maj 2007 og 1. januar 2013 kan du få den ud som:

 

Seneste udbetaling er:

1958 eller tidligere

65 - 67 år

60 år

80 år

1959 1. halvår

67 år

60 ½ år

80½ år

1959 2. halvår

67 år

61 år

81 år

1960 1. halvår

67 år

61½ år

81½ år

1960 2. halvår til og med 1962

67 år

62 år

82 / 84 år

1963 - 1966

68 år

63 år

83 / 85 år

1967 - 1970

69 år

64 år

84 / 86 år

1971 - *

70 år

65 år

85 / 87 år

Ordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales fra 60 år uanset hvornår du er født og hvad din folkepensionsalder er. Seneste udbetaling er 80 år.

Bliv kontaktet

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Relateret indhold om pension