Pension
Når du sparer op til din pension, er der flere måder, du kan gøre det på, og der er nogle forskellige overvejelser, du skal tage med i beslutningsprocessen.
Vil du have hele din pension udbetalt på én gang, eller foretrækker du at budgettere med løbende udbetalinger? Ønsker du at investere din opsparing og potentielt vækste din indbetaling? Vi hjælper dig med at sammensætte en pensionsordning, der passer til dig og dit liv.
Pensionsprodukter
PuljeInvest
Nykredit PuljeInvest er en nem og fleksibel investering af din pensionsopsparning.
Aldersopsparing
Livslang Pension
Kapitalpension
Sådan kan du spare op til din pension
Det er en god idé at tænke over sin pension løbende i løbet af et arbejdsliv. Der er nemlig forskellige tilgange til din pension baseret på, om du lige er startet på dit allerførste job efter endt uddannelse, eller om du har været på arbejdsmarkedet længe og er ved at være klare til at skrue ned for tempoet og i stedet fokusere på den søde pensionstilværelse.
Formålet med en pensionsordning er at sikre sig, at man kan opretholde den ønskede livsstil, når der ikke længere ruller en fast løn ind på kontoen hver måned. Til det formål er det en god idé at overveje en privat pensionsopsparing – særligt hvis du har ingen eller kun en lav arbejdsmarkedspension gennem din arbejdsgiver. En privat pensionsordning vil fungere som et supplement til folkepensionen, som alle danskere er berettiget tid. Beløbet du får udbetalt i folkepension er dog for de fleste væsentligt lavere end det rådighedsbeløb, man har været vant til, og mange vil opleve at det økonomiske råderum falder drastisk, når det bliver tid til at gå på pension.
Sparer du nok op til din pension?
En god tommelfingerregel er at spare 15-20% af din grundløn op for at sikre dig bedst muligt, når du ikke længere har din faste indtægt.
Det er aldrig for tidligt at begynde at spare op til pensionen, men vi ved også, at det kan være svært at forestille sig tilværelsen efter arbejdslivet, når det først lige er begyndt. Når du kommer i job, er et godt første skridt derfor at aftale et møde med din bankrådgiver. I kan sammen gennemgå din økonomi og lave en plan for indbetaling til pension. Det månedlige beløb, som du lægger til side, vil ofte afhænge af din alder, dit bidrag til arbejdsgiverbetalt pension samt dit ønske til dit månedlige rådighedsbeløb. Måske vil du til at starte med kun indbetale et mindre beløb, for så at skrue op for det, når du har lidt flere års erhvervserfaring og føler dig klar til at sætte mere til side til pensionen.
Er du derimod gået ind i de sidste 10-20 år på arbejdsmarkedet, så er der andre ting, du kan begynde at sammensætte din pension ud fra. Måske er det tid til at sætte et større beløb af hver måned. Måske har du hidtil haft en aggressiv investeringstilgang, men kan nu skrue ned til et medium niveau og i stedet bibeholde en rolig men sikker vækst i din opsparing, inden du træder endeligt ud af arbejdsmarkedet.
Få det fulde overblik over gode råd omkring opsparingen til din pension baseret på din alder her.
Fordele ved en privat pensionsopsparing
Hvis du vælger at tegne en privat pensionsopsparing, så kan du hos Nykredit vælge mellem forskellige typer. Læs mere om hver enkelt herunder:
Når du vælger at sikre din pension med en privat opsparing, har du blandt andet fordelen ved selv at kunne vælge om din pension skal udbetales på én gang, den dag du forlader arbejdsmarkedet, eller om du i stedet ønsker at få den udbetalt i rater. Vælger du at få udbetalt din pension i rater, sikrer du dig, at du har et fast beløb til rådighed hver måned på toppen af den pension, du modtager fra det offentlige og/eller fra din arbejdsgiverbetalte opsparing. På denne måde har du et godt overblik de penge, du har til rådighed hver måned – præcis som med den nettoløn, du har været vant til.
Du kan også gå den anden vej og i stedet vælge en ordning, hvor du får hele din pension udbetalt på én gang. Har du fx en drøm om at forsøde din alderdom med eksotiske rejser eller andre oplevelser, der er forbundet med større udgifter, så kan du bruge dele af din engangsudbetaling til dette.
Hvilken form for løsning, du vælger, afhænger af dine ønsker og behov. Vælger du at få hele opsparingen frigivet på én gang, skal du være opmærksom på, at det stadig er en god idé at øremærke dele af den til månedlige supplementer til dit budget. Når du opretter en pensionsopsparing hos Nykredit, hjælper vi dig med at vælge den løsning, der passer bedste til dig, dine ønsker og din økonomi.
Bliv kontaktet
Hør mere om dine muligheder
Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.