Konti

Aftaleindlån - En opsparing med binding til en attraktiv rente

Hvis du ønsker en højere rente og har mulighed for at binde dine penge i en fastlagt periode, så er Aftaleindlån en attraktiv mulighed for dig.

Aftaleindlån med fast rente

Aftaleindlån er til dig, der ønsker at binde nogle af dine kontante midler i 6, 9, 12 eller 24 måneder til en attraktiv rente. Så er du sikret en positiv rente, selvom renterne på indlånskonti falder. 

Du skal indsætte hele det ønskede beløb fra start, når du opretter Aftaleindlån. Du kan derfor ikke indsætte eller hæve på kontoen i den bindingsperiode, som du har valgt. Derudover kan du ikke bruge Aftaleindlån som NemKonto eller tilmelde den til Betalingsservice. Der kan heller ikke tilknyttes kort eller kredit til kontoen.

Er du i tvivl om, hvornår du skal bruge dine penge igen, så bør du overveje en løsning uden binding, som fx en almindelig opsapringskonto: Læs mere om OpsparingsKonto.

Rente og bindingsperiode

Renten på et Aftaleindlån er fast og gældende i hele perioden:

  • 6 måneder: 1,60%
  • 9 måneder: 1,50%
  • 12 måneder: 1,45%
  • 24 måneder: 1,70%

Du skal være Bank, BoligBank 360-, BoligBank 365-, Private Banking- eller Private Banking Elite kunde for at kunne oprette et Aftaleindlån (der tilbydes individuelle aftaler til Private Banking og Private Banking Elite kunder).

Du kan se, hvilket kundetilbud du har i netbanken eller ved at kontakte din rådgiver. Du kan også ringe til kundeservice på 70 10 90 00.

Er du i tvivl om, hvornår du skal bruge pengene igen, så bør du overveje en løsning uden binding. Læs mere om OpsparingsKonto her.

Fakta for Aftaleindlån
Bindingsperiode

Renten er fast og gældende i hele perioden:

  • 6 måneder
  • 9 måneder
  • 12 måneder
  • 24 måneder
Der tilbydes individuelle aftaler til Private Banking og Private Banking Elite kunder.
Indbetaling Minimumsindskud på 100.000 kr. Der kan ikke indbetales yderligere efter oprettelsen.
Udbetaling

Det er ikke muligt at hæve fra kontoen i bindingsperioden.

Tilskrivning af rente Renten er fast og tilskrives ved udløb.
Opsigelse Aftalen er uopsigelig i hele bindingsperioden

Bliv kontaktet

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Garantiformuen

Som bankkunde er man i vidt omfang dækket mod tab i tilfælde af bankens konkurs gennem Garantiformuen.

Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud i pengeinstitutter med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder: Få mere information om Garantiformuen her..

Yderligere information findes på Garantiformuens hjemmeside.

 

Se opsparingskonti