Sidens emne: Kurser

Valutakurser - noteringskurser

I skemaet nedenfor kan du få et overblik over Nykredit Banks aktuelle noteringskurser.

NB: Den 1. april 2025 ændrer vi vores tillæg/fradrag på valutahandel og valutaveksling
Se ændringerne her.

Noteringskursen er den kurs, du som kunde skal betale, når du handler/veksler valuta, fx ved betalinger til og fra udlandet eller kontooverførsler til og fra en valutakonto.

Noteringskursen består af den gældende referencekurs, indregnet et tillæg/fradrag til Nykredit Bank.

Referencekursen* er en offentlig noteret kurs for hver valuta, der fastsættes og opdateres en gang dagligt på alle bankdage.

Nykredit Bank fastsætter dagligt, på bankdage, noteringskurserne i skemaet nedenfor. Skemaet er derfor alene vejledende og kan ændre sig i løbet af dagen alt efter udviklingen på valutamarkedet.

Noteringskurserne dækker ikke kontantvaluta, dvs. køb eller salg af valuta i hæveautomater.

Ved værdipapirhandel anvendes i øvrigt den aktuelle markedskurs for den pågældende valuta, med de samme tillæg/fradrag som angivet nedenfor.

Ved betalinger fra netbank vil du i netbanken få vist en anslået værdi på baggrund af den aktuelle middelkurs. Den aktuelle middelkurs er et gennemsnit af købs- og salgskursen. På den efterfølgende bekræftelse for din overførsel vil endelig kurs og afregningsbeløb fremgå.

Valuta Dit køb Dit salg Nykredit Banks referencekurs Nykredits Tillæg/fradrag

*Vi henviser i øvrigt til de til enhver til gældende vilkår for betalinger til og fra udlandet. Referencekursen er Spot Rate leveret af Thomson Reuters. Thomson Reuters er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller forsinkelser ved levering af eller i tilgængeligheden af de data, der findes på denne tjeneste eller for eventuelle handlinger foretaget i tillid hertil. Nykredit tager forbehold for fejl og mangler i oplysningerne. Der kan derfor ikke rettes et erstatningskrav mod Nykredit på grund af tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af oplysningerne. Såfremt tekniske problemer forhindrer brug af referencekursen, forbeholder Nykredit sig retten til at bruge en anden kurs.

I listen fremgår CNY, men valutaen handles som CNH. Der er restriktioner på handel med CNY fra Peoples Bank of China.

For transaktioner hvor DKK ikke indgår, beregnes tillæg/fradrag som 0,35% af købs- eller  salgskursen.

For overførsler mellem egne konti i netbank, hvor DKK ikke indgår, beregnes Nykredits tillæg/fradrag som en procent af de to valutaers referencekurs, hvorefter den højeste procentsats anvendes til overførslen.

Valutapriser for FX derivater

For kunder godkendt til at handle FX derivater,
kan du finde de forventede omkostninger forbundet med handel med valutaderivater (FX terminer, Fx swaps, FX Optioner og NDF’er) i Nykredit her: Valutaderivater - forventede omkostninger

FX terminer, FX optioner og FX swaps

Marginalen på FX terminer og FX optioner består af en marginal på spotkursen og et terminsmarginal. Terminsmarginal bliver beregnet som 15 % af terminstillægget/fradraget for løbetider op til 1 år. Ved FX swaps er det alene terminsmarginalen, der anvendes.

NDF (Non Deliverable Forwards)

Marginalen på NDF'er er sammensat af en marginal på spotkursen og en terminsmarginal. Spotmarginalen bliver beregnet op til 1,5% af valutakursen for løbetider op til 1 år. Terminsmarginalen bliver beregnet som 15% af terminstillægget/fradraget.