Skift bank til Nykredit
Vi har samlet de vigtigste tips, detaljer og ofte stillede spørgsmål, når du gerne vil skifte bank. Hvis du alligevel ikke finder de svar, du søger, er du meget velkommen til at kontakte os på 70 10 90 00.
Vi gør dit bankskifte nemt
Hos Nykredit er vi eksperter i bankskifte, så du kan trygt overlade processen til os. Vi ved nøjagtigt, hvad det kræver af dokumentation, godkendelser og anden formalia, og vi skal nok sørge for at rådgive dig på baggrund af dine private forhold og din økonomiske situation. Vi hjælper dig bl.a. med at:
-
flytte dine BetalingsService-betalinger
-
give de offentlige myndigheder besked om dit bankskifte
-
tippe din arbejdsgiver om dine nye konti
-
... og de andre praktiske opgaver, når du skifter bank
Vil du høre mere om dine muligheder for at skifte bank til Nykredit?
Sådan skifter du bank til Nykredit
Når du har gjort dig de indledende overvejelser og er parat til at skifte bank til Nykredit, skal du kontakte os via vores kontaktformular eller på telefon 70 10 90 00.
Vi vil som noget af det første bede om dine personlige oplysninger og andre nødvendige dokumenter, for at overholde lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering.
Se video øverst på siden eller læs videre for at høre, hvordan vi hjælper dig igennem hele dit bankskifte.
Sådan foregår processen, når du skifter bank til Nykredit
Vi ved, at det er vigtigt for dig, at dit bankskifte sker så hurtigt og enkelt, som muligt. Her kan du se, hvem der gør hvad – og hvornår:
- Du kontakter Nykredit for at blive kunde
- Vi ringer dig op og drøfter, hvilke produkter og services du har brug for.
- Vi sender dig en mail med relevant information og link til vores netbank.
- Du logger på netbanken og indsender lovpligtig dokumentation.
- Vi opretter de aftalte konti og bestiller de aftalte kort
- Når du har modtaget dine nye konti og kort, kan du begynde at flytte penge fra dine gamle konti over til dine nye konti i Nykredit. Husk også at ændre kortoplysninger på dine abonnementer, i apps osv.
- Du modtager en overførselsanmodning fra os – den skal du underskrive.
- Når du har underskrevet overførselsanmodningen, overfører vi dine betalingsservice-aftaler fra din tidligere bank og beder banken om at flytte dine konti.
- Du får besked fra os, når alt er overført fra din tidligere bank.
Et bankskifte tager typisk fire - seks uger, og vi er selvfølgelig med dig hele vejen, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.
Dine bankbehov ved bankskifte
Start med at overveje, hvad du forventer af din bank. Banker yder ikke nødvendigvis de samme services, så der kan være forskel fra bank til bank. Har du fx behov for, at der er fysiske filialer til stede i dit nærområde, hvor du kan få personlig rådgivning ansigt til ansigt med en rådgiver, eller kan du klare alle dine bankaktiviteter via netbank?
Har du lån eller kassekredit? Har du brug for hjælp og rådgivning til at investere dine likvider? Hvad er dine behov ift. konti? Skal banken have lokale hæveautomater? Ved at stille dig selv disse spørgsmål, kommer du tættere på at finde den bank, der matcher dine behov.
Hos Nykredit har vi mange lokale kundecentre på tværs af hele landet, hvor der er rig mulighed for at få personlige møder med kompetente rådgivere. Her kan du finde en liste over alle vores kundecentre.
Nødvendig dokumentation for at skifte bank
Ved flytning af indlånskonti og opsparing
- Oversigt over dine konti, herunder pensionskonti
- Oversigt over lån, hvis du har gæld (restgæld, rente, løbetid og ydelse)
- Billedlegitimation
- Liste over faste månedlige overførsler til andre banker, fx betaling af husleje, fritidsaktiviteter, opsparing eller abonnementsbetalinger
Ved flytning af lån
- Lønsedler fra de seneste 6 måneder
- Seneste årsopgørelse fra SKAT kan du finde i din skattemappe på skat.dk
Generel dokumentation
- Husk oversigt over dine værdipapirdepoter
- Budget (banken kan hjælpe dig, hvis du ikke har lavet et budget)
- Hvis I er flere kontohavere, skal alle kontohavere underskrive overførselsanmodningen i banken
- Hvis du har givet andre fuldmagt til en af dine konti, bør du medbringe en kopi af fuldmagten, så der kan etableres en ny fuldmagt
- Har du en boks i din gamle bank, skal du huske at tømme boksen og aflevere nøglen
Hvad koster det at skifte bank?
Som udgangspunkt koster det ikke noget at lukke almindelige indlånskonti, så længe du blot har haft dem i mere end 12 måneder. Det kan dog ske, at din gamle bank vil kræve gebyr, hvis du fx ønsker at flytte din pensionsopsparing eller ønsker at afvikle lån. Hertil er det også muligt, at din nye bank vil opkræve betaling for ydelser i forbindelse med overflytningen – fx oprettelse af lån, pensionsopsparinger, kassekreditter osv.
Hvor lang tid tager det at skifte bank?
Det er individuelt, hvor lang tid det tager at skifte bank. Det afhænger nemlig af, hvad det er for konti, du vil flytte. Når vi har al nødvendig dokumentation fra dig, så kan et simpelt bankskifte tage blot en uge. Hvis vi mangler dokumentation, eller det er et mere kompliceret bankskifte, så tager det typisk op til tre måneder, men i nogle tilfælde kan det tage længere tid.