-
Af danske boligejere har skrevet testamente.
-
Af danskerne ved, hvordan boet deles ved en ægtefælles død.
-
Af gifte danskere ved ikke, at arven deles ligeligt med eventuelle børn, også mindreårige, hvis ægtefællen dør.
Arv og testamente
Har du tænkt på, hvordan arven efter dig skal fordeles, og hvordan du kan optimere den, så dine nærmeste får det største økonomiske udbytte?
Arveloven
Arveloven udstikker reglerne for, hvordan din formue fordeles mellem dine efterladte. Hvis du fx efterlader både ægtefælle og børn, vil din ægtefælle beholde halvdelen af jeres fælles formue, mens din halvdel vil blive delt med 50% til din ægtefælle og resten til ligelig deling mellem dine børn.
Testamente
Hvis du har andre ønsker til fordeling af din formue end dét, som står i arveloven, er det nødvendigt at oprette et testamente. Vi anbefaler, at du opretter et testamente, da det kan give dig flere fordele:
- at pengene går til rette personer
- at beskytte familieformuen ved at gøre børnenes arv til særeje
- at forbedre mulighederne for, at din ægtefælle/samlever kan blive boende og kan afregne arv til børnene
- at forebygge og minimere evt. familiestridigheder
- at få mulighed for at mindske den samlede boafgift.
Testamentet er især vigtigt, hvis du har en samlever, som du ønsker skal arve noget efter dig. En samlever arver nemlig intet efter dig automatisk, heller ikke selvom I har boet sammen længe, eller I har børn sammen.
Læs mere om arveregler på borger.dk
Træf de vigtige beslutninger i tide
Hvem skal arve dig, hvad skal der ske, hvis du bliver syg eller dør, og hvordan står du økonomisk, hvis du skulle blive skilt? Selvom det er svært at forholde sig til, er det bedre at være på forkant end at skulle træffe svære beslutninger i pressede situationer, eller endnu værre: ikke have nået at træffe beslutningerne i tide.
Vil I vide mere om ægtepagt, delingsformue og særeje, kan I blive kontaktet af vores samarbejdspartner TestaViva.