Nye tider

Når du flytter til udlandet

At flytte til udlandet er en stor beslutning. Uanset om det er for en kortere eller længere periode, er der flere forhold, du skal være opmærksom på, når du rykker teltpælene op og flytter uden for Danmarks grænser.

Vi rådgiver dig, mens du er bosat i udlandet

I Nykredit International har vi et hold af rådgivere og specialister, der udelukkende hjælper danske kunder, der er bosat i udlandet. Vi har ekspertisen og erfaringen til at vejlede og rådgive dig om din økonomi og bolig, mens du er bosat i udlandet. Du har som udgangspunkt de samme muligheder som herhjemme. Dog vil der være lande, hvor vi af juridiske årsager kun kan hjælpe i begrænset omfang. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide, hvordan det forholder sig i netop det land, du bosætter dig i.

Til dig, der skal på studieophold

Et studieophold uden for landets grænser er noget, du sent vil glemme. Sørg derfor for at være godt forberedt, så du kan nyde opholdet mest muligt. Hvis du flytter din adresse til udlandet i forbindelse med dit studieophold, er det en god idé at kontakte din rådgiver, inden du tager afsted. Afhængigt af hvilket land du skal til, kan det være, at dine muligheder for bankprodukter og rådgivning ændrer sig, mens du opholder dig i udlandet.

Når du flytter i forbindelse med dit studieophold, vil vi bede dig sende legitimation og dokumentation om dine nye forhold. Som bank skal vi leve op til gældende lovgivning, og der er skærpede krav, når du flytter ud af landet.

Læs mere om, hvilke oplysninger vi har brug for

5 ting du bør gøre, inden du tager afsted

1. Informér din rådgiver om, at du flytter midlertidigt til udlandet, så banken er forberedt på udenlandske transaktioner.

2. Tilmeld al post til e-Boks, så du ikke misser vigtig information hjemmefra.

3. Bestil et Debit-kort, da det ofte er billigere at bruge i udlandet.

4. Bestil dit Særlige Sundhedskort, så du får din danske sygesikring med til udlandet. Læs mere her

5. Opdater dine evt. ændrede bopælsforhold på SU i udlandet | SU

Bemærk: Hvis dit studieophold i udlandet er længerevarende, og du flytter din adresse til det nye land, kan der være begrænsninger for, hvordan vi kan vejlede og rådgive dig, mens du bor i udlandet. Derfor er det en god idé at kontakte Nykredit International, inden du tager afsted på din rejse.

Vores familie flytter til udlandet

Flytter du og din familie til udlandet i forbindelse med udstationering eller midlertidigt udlandsophold, er der flere forhold, I skal være opmærksomme på. Forholdene kan variere, alt efter hvor I flytter hen. Vi hjælper med at skabe et overblik over, hvad I skal vide, og forbereder jer før, under og efter, I er flyttet til udlandet.

Vi vil nyde vores otium i varmen

Overvejer du at tilbringe din tredje alder under varmere himmelstrøg og med bølgebrus i baghaven? Nykredit International tilbyder som de eneste i Skandinavien realkreditlån i Spanien og Frankrig på danske vilkår. På den måde kan du tage dansk tryghed med til Spanien eller Frankrig.

I Frankrig tilbyder vi op til 80% belåning både ved køb af ny bolig og lån i friværdien. I Spanien kan du under visse forudsætninger opnå 80% ved køb og op til 60% ved friværdi. Du kan regne på dine muligheder med vores beregner her.

Dokumentationskrav

Vælger du at flytte til Spanien eller Frankrig for at nyde pensionisttilværelsen, skal du være opmærksom på, at vi vil bede dig fremsende dokumentation og adresselegitimation.

Folkepension med til udlandet

Det er en stor beslutning at flytte til udlandet i sin tredje alder. Der er flere forhold, du skal være opmærksom på, bl.a. i forbindelse med folkepensionen. På borger.dk kan du læse om, hvad der skal til for at få folkepensionen med til udlandet. Læs mere her

Dokumentationskrav

Der er skærpede krav til legitimation og dokumentation, når man flytter ud af landet. Derfor beder vi dig sende os en række informationer i forbindelse med, at du flytter ud af landet. Her kan du se de forskellige legitimations- og dokumentationstyper, som du skal sende.