Pension

Pension: Hvad skal du overveje hvornår?

Hvor du er i livet, har betydning for, hvilke overvejelser du skal gøre dig om pension. Vi har samlet en guide til, hvad du skal overveje på hvilke tidspunkter i livet.

Din formue

Når du skal tage stilling til din pensionsopsparing, skal du se på din samlede formue, som typisk deles op i tre områder: Pension, opsparing og bolig. Din alder har ofte betydning for, hvilken af de tre områder, som er dominerende.

Hvad skal du overveje, når du er i:

20'erne

20'erne er for de fleste præget af studieliv med begrænsede indtægter, og det er ikke alle, der har overskud i økonomien til at tænke på opsparing til pension, når de faste månedlige udgifter er betalt. Pensionsalderen ligger samtidig langt ude i fremtiden, og det kan være svært at forholde sig til, hvordan pensionstilværelsen skal være.

En god ide kunne være at oprette en boligopsparing, hvis du ikke allerede har én.

30'erne

I 30'erne er mange godt i gang med første del af arbejdslivet og er måske også ved at etablere sig på boligmarkedet. De fleste vil få en pensionsopsparing via jobbet, men er det ikke en del af din kontrakt, kan du oprette en privat pensionsopsparing.

Har du plus på kontoen, kan det være en rigtig god idé at oprette en Aldersopsparing.

Aldersopsparingen adskiller sig ved øvrige pensionsopsparinger ved, at du ikke kan trække dine indbetalinger fra i skat. Til gengæld slipper du også for at betale skat, den dag din alderspension skal udbetales.

40'erne

I 40'erne er de fleste etableret på arbejdsmarkedet og vil typisk have en højere løn end i 30'erne. Pensionsalderen nærmer sig langsomt, og det vil vælre oplagt at tage en snak med din pensionsrådgiver om, hvilke drømme og ønsker du har til din pensionstilværelse, så din opsparing matcher disse.

50'erne

I 50'erne er det vigtigt at få overblik over pensionsopsparingen og få tilpasset den, så pengene passer, når pensionslivet starter. Alt efter hvor i denne aldersgruppe du befinder dig, er der typisk mellem syv og 18 år tilbage til din officielle pensionsalder.

60'erne

For mange vil 60'erne være det årti, hvor de fleste går på pension. Denne periode er samtidig kendetegnet ved, at din formue topper, og du kan udregne nærmest i kroner og øre, hvor langt dine drømme rækker. Hvis du er én af dem, der har haft høj risiko på dine pensionsinvesteringer, så bør du i de sidste år inden pensionen overveje at sætte risikovilligheden ned på dine investeringer. Tal altid om fordele og ulemper med din pensionsrådgiver, inden du beslutter dig.

Bliv kontaktet

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Få overblik over din pensionsopsparing

For mange starter opsparing til pension, når de får job. Hvor meget du sparer op, og hvilken ordning du er på, afhænger af din arbejdsplads og din kontrakt. Er du i tvivl, kan du altid se i din kontrakt, kigge på din seneste lønseddel eller spørge din arbejdsgiver. 

Det du først og fremmest skal tage stilling til, er, om du har en arbejdsmarkedspension, og hvor højt det månedlige pensionsbidrag i så fald er. Har du ingen arbejdsmarkedspension, kan du selv starte en pensionsopsparing - for eksempel via din a-kasse.

Supplér din arbejdsmarkedspension

Har du en arbejdsmarkedspension med et højt månedligt bidrag, vil du typisk være godt på vej og kan slippe for selv at supplere din arbejdsmarkedspension. Er pensionsbidraget lavere, bør du overveje at supplere din opsparing med en privat pensionsopsparing. Samtidig er det vigtigt at forholde sig til den økonomiske udvikling i samfundet. Er der for eksempel lave eller høje renter i en længere periode? Og hvordan påvirker det i så fald din opsparing?

Lave renter betyder, at du får mindre ud af din opsparing. Derfor kan det være nødvendigt at spare mere op for at få det samme udbetalt som forventet, når du engang går på pension.

Vidste du, at ...

Mænd har i gennemsnit sparet 127.000 kr. mere op til pensionen end kvinder.

Det skyldes, at kvinders løn generelt ligger lavere, så der bliver indbetalt mindre til arbejdsmarkedspensionerne.

Derudover mister kvinderne i forbindelse med barsel en større del af deres normale indkomst end mændene, der i gennemsnit holder meget kortere barselsorlov.

Mere i løn, mindre tid til at spare op

Renters rente-effekten betyder, at pensionsformuen fortsat kan nå at vokse sig stor, men lave renter og et lavere forventet afkast betyder samtidig, at du skal spare mere op for at kunne opnå den samme forventede pensionsudbetaling.

Det er et godt tidspunkt at få pensionsøkonomien kigget efter i sømmene. Ellers bør du lægge en strategi for, hvordan du sikrer dig en tilstrækkelig opsparing.

Få overblik og justér pensionsordningen

Har du ikke overblik over din pensionsopsparing, er det kritisk at få det, men måske går du rundt om den varme grød, fordi det er et vanskeligt emne at konfrontere. Men husk på, at det aldrig er for sent at forbedre din pensionsopsparing. Måske har du en formue i din bolig?

Det kan gøre en stor forskel for din pensionsopsparing, hvordan din opsparing og formue spiller sammen – og ikke mindst i hvilken rækkefølge du bruger din kontante opsparing, pensionsopsparing eller eventuel friværdi i boligen.

Spørg din rådgiver, hvis du er i tvivl eller mangler overblik.

Tæt på pensionsalderen

Men selv om din pensionstilværelse måske starter lige om lidt, kan der være tre eller fire årtier til, at den er slut.

Den del af din formue, som du først skal bruge i sidste halvdel af din pensionstilværelse, har du med andre ord fortsat gode muligheder for at forrente.

Samspillet mellem din pensionsopsparing, øvrige formue og rækkefølgen for, hvordan du vælger at bruge dem, er afgørende. Selvom du ikke længere kan forvente at øge din opsparing voldsomt før pensionsalderen, kan du stadig nå at forbedre din pensionsøkonomi markant ved at lægge den rette strategi, hvis du ikke allerede har gjort det.

Kom godt videre