Forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning
Sådan fungerer lagerbeskatning
- Lagerbeskatning betyder, at du hvert år betaler skat af det beløb, som dine investeringer er steget med - også selv om du ikke har solgt dine investeringer
- Omvendt får du også fradrag, hvis værdien falder
- Fordelen ved lagerbeskatning er, at du betaler din skat løbende, og dermed ikke får en stor regning på én gang, når du engang skal sælge dine investeringer
- Ulempen ved lagerbeskatning er, at du skal betale skat af nogle gevinster som du endnu ikke har realiseret
Sådan fungerer realisationsbeskatning
- Du beskattes, når du sælger dine værdipapirer og realiserer gevinsten
- Når du modtager et udbytte, realiseres noget gevinst og du beskattes
- Fordelen ved realisationsbeskatning er, at du først betaler din skat når du modtager et udbytte eller sælger
- Ulempen ved realisationsbeskatning er, at du risikerer at blive skattepligtig af flere års afkast på samme tid, hvilket kan få dig op i de høje skatteprocenter