Mange danskere vælger at blive på arbejdsmarkedet, selvom de har ramt pensionsalderen. Nyere og kommende regler gør det nemlig økonomisk attraktivt at nappe et par år mere - men der er ifølge formueekspert Jeanette Kølbek også et par vigtige opmærksomhedspunkter.
Vi ved det fra debatten om folkepensionsalderen – danskerne skal meget gerne af hensyn til samfundsøkonomien blive så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Derfor har Folketinget vedtaget tre tiltag, der skal gøre det attraktivt for danskerne at tage et par år mere i trædemøllen efter pensionsalderen.
Jeanette Kølbek har regnet på det, og beregningerne viser, at der med de tre tiltag tilsammen absolut kan være en god gevinst at hente ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Der er også ting, man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at udskyde pensionen – men først skal vi se på fordelene.
”De tre gulerødder, der skal motivere danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, er for det første, at ens egen og evt. samlevers/ægtefælles arbejdsindkomst ikke giver modregning i folkepensionen. Dette trådte i kraft, med tilbagevirkende kraft 1. januar 2023. For det andet har man siden 1. juli 2019 kunnet opnå en kontant skattefri seniorpræmie de første to år - og for det tredje får man som senior på arbejdsmarkedet et øget beskæftigelsesfradrag fra 1. januar 2026. Så tjener man eksempelvis 500.000 kr. om året i 2026, giver de tre tiltag tilsammen en gevinst, der svarer til næsten en halv årsløn - og det kan jo absolut være et vægtigt incitament til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet”, siger Jeanette Kølbek.
Og det er der faktisk allerede rigtig mange, der gør. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening var der i 2023 84.000 lønmodtagere over folkepensionsalderen på 67 år, mens der 10 år tidligere, i 2013, kun var 48.500. En del af årsagen kan være, at mange 67-årige i dag er i god form - både fysisk og kognitivt - og derfor ikke har hverken behov for eller lyst til at tage hul på pensionisttilværelsen endnu.
Siden 2023 er antallet af lønmodtagere over folkepensionsalderen ifølge Økonomiministeriet steget med yderligere 15.000 - så de tre gulerødder ser altså ud til at virke efter hensigten.
Som nævnt er der dog ting, man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at forlænge arbejdslivet og sætter sig til at regne på gevinsten:
”Det er altså vigtigt at have styr på, hvad man måtte have af indtægter, der kan blive modregnet i folkepensionen, når man skal beregne gevinsten ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, og det er i tillægget, der kan komme modregning i, hvis indtægterne er for høje. Overstiger indtægterne for en enlig 419.300 kroner om året, får man ikke længere udbetalt pensionstillæg”, siger Jeanette Kølbek.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
