Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Inspiration | 5 min

Gør som formueeksperten - det kan øge din opsparing betydeligt

Er du er en af de mange danskere, der indbetaler til en børneopsparing eller aldersopsparing, så bør du overveje at lægge indbetalingerne i starten af året, fremfor i slutningen af året. Formueekspert Jeanette Kølbek har regnet på gevinsten ved tidlig indbetaling – og den er bestemt ikke ubetydelig.

Nykredit

For både børneopsparingen og aldersopsparingen gælder det, at der er et loft for, hvor meget du må indbetale på et år. Det skyldes, at begge opsparingsformer er underlagt særligt attraktive skatteregler. Du bestemmer naturligvis selv, om du indbetaler løbende hen over året, eller om du indbetaler beløbet på én gang – men hvis du har mulighed for det, vil det være en rigtig god idé at indbetale pengene i starten af året.

Indbetaler du beløbet straks i det nye år, kan du nemlig opnå en ikke ubetydelig ekstra gevinst, idet du i sidste ende ender med at få et ekstra års afkast – så det gør en formueekspert som Jeanette Kølbek naturligvis.

”Hjemme hos os bruger vi den metode, at vi inkluderer årets indbetalinger til aldersopsparinger og børneopsparinger i det foregående års budgetudgifter. Vi sætter altså et beløb til side hver måned - på samme måde som med andre udgifter. På den måde sparer vi op i løbet af året til næste års indbetalinger. Og ja, jeg er jo nok lidt præget af mit erhverv, men 1. januar har vi en fast rutine: Vi gennemgår budgettet for det kommende år, og overfører penge til vores aldersopsparinger og børneopsparinger. Så får vi hele årets afkast med, og behøver ikke bekymre os om det resten af året”, siger Jeanette Kølbek.

Effekten af at indbetale i starten af året

 

Samlet opsparet værdi ved indbetaling i begyndelsen af året

Samlet opsparet værdi ved indbetaling i slutningen af året

Børneopsparing

181.300 kr.

171.000 kr.

Aldersopsparing

1.366.500 kr.

1.289.200 kr.

 

Forudsætninger: Der investeres i globale aktier med et årligt afkast 6% efter evt. omkostninger. Børneopsparingen har en investeringshorisont på 21 år og aldersopsparingen på 31 år. Indbetalingsgrænserne tager udgangspunkt i 2025-niveau.

Børneopsparing

Indsætter du 6.000 kr. i 12 år, har du indbetalt 72.000 kr., som er det maksimale beløb, du må indbetale på en børneopsparing. Frigives pengene ved det fyldte 21 år, vil du efter 21 år have godt 181.300 kr. hvis du indbetaler beløbet i starten af året.

Havde du derimod indbetalt pengene i slutningen af året, ville beløbet være godt 171.000 kr. Da der ikke betales skat af afkastet på en børneopsparing, opnås altså et merafkast på 10.300 kr.

 

Læs mere om børneopsparing

Aldersopsparing

Er du eksempelvis 40 år i dag, kan du se frem til at kunne gå på pension som 71-årig. Du indbetaler 9.400 kr. på aldersopsparingen årligt, og de sidste syv år inden folkepensionsalderen, hvor der kan indbetales mere, indbetaler du 61.200 kr. årligt.

Indbetaler du i starten året, vil du som 71-årig have en aldersopsparing til en værdi på 1.366.500 kr. Venter du derimod til sidst på året, vil værdien være på 1.289.200 kr. Alt i alt en forskel på 77.300 kr. før PAL-skat - eller 65.500 kr. efter PAL-skat.

 

Læs mere om aldersopsparing

Har du set vores forbedrede inversteringsplatform?

Vi har arbejdet intenst på at forbedre inversteringsplatformen, så du har adgang til er stærkt og konkurrencedygtigt inversteringsunivers i net- og mobilbanken.

Så klik på inverstering i net- og mobilbanken og oplev de nye forbedringer, såsom inversteringsberegnerne, en forbedret visning af handelsordner og markedsdata.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler