Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Nyheder
Artikel Investering | 2 min

Amerikansk jobskabelse går i stå

Den amerikanske jobmaskine gik pludselig i stå i oktober, der bød på kun 12.000 flere beskæftigede i USA mod 233.000 i september (revideret fra 254.000). Det var markant under forventningen. Bekymringen bør dog være begrænset, siger chefstrateg Frederik Engholm.

Nykredit

Med en forventet jobvækst på 100.000 i oktober, må en jobvækst på 12.000 siges at være markant under forventningen. Samtidig gik den private beskæftigelse i oktober for første siden coronakrisen ligefrem tilbage – den faldt med 12.000 personer. 

”Der var på forhånd spekuleret i, at orkanen Milton muligvis kunne påvirke tallene, og det lader til at være tilfældet. Orkanen hærgede det sydøstlige USA i netop den uge, hvor man indsamler data for beskæftigelsen, og det anslås, at 512.000 amerikanere var ude stand til at arbejde. Desuden var målingen også påvirket af strejker. Det betyder, at bekymringen over dagens tal bør være begrænset”.

Dagens jobtal er sidste pejlemærke for økonomiens styrke inden præsidentvalget 5. november, og tager man det for gode varer, så ser det svagt ud. Det er dog sandsynligvis ikke retvisende, som også en relativt lav arbejdsløshed på 4% bevidner, lyder vurderingen fra Frederik Engholm, men mange 

”Mange amerikanere har dog generelt et mere negativt billede af økonomien. Det skyldes ikke mindst, at priserne på mange dagligvarer stadig er markant højere end før inflationschokket i 2022 og 2023. Også selvom inflationsraten efterhånden er faldet til mere eller mindre normale niveauer igen”, siger Frederik Engholm.

Isoleret set vil dagens tal underbygge den lempelseskurs, som Federal Reserve allerede har lagt, mener Frederik Engholm, og forventningen er således fortsat rentenedsættelser af 0,25 procentpoint i både november og december.

Læs også Det spørger investeringskunderne om lige nu

Derfor er ”kongetallet” relevant for dig som investor

Det amerikanske jobtal, også kaldet kongetallet, viser, hvor mange nye job der er skabt i den forgangne måned. Tallet er en indikator for, hvordan amerikansk økonomi har det. Når der skabes mange nye job, vidner det om en økonomi i fremgang, hvor de amerikanske forbrugere typisk oplever bedre tider. Omvendt er det et tegn på en presset økonomi, når jobskabelsen er negativ. Tallet har ofte betydning for den amerikanske centralbanks beslutninger. USA er verdens største økonomi med stor betydning for verdensøkonomien, og derfor også for finansmarkederne.

Relaterede Artikler