Rundt om det amerikanske valg 2024
Amerikanerne står over for et afgørende valg 5. november i år. Et valg, der kan få betydning ikke bare for USA, men for hele verden i mange år frem. Chefstrateg Frederik Engholm giver i denne analyse et overblik over de mest afgørende politiske forslag fra Harris og Trump, og sit bud på de økonomiske og markedsmæssige konsekvenser.
På overfladen er det et valg mellem deregulering og regulering, skattelettelser og omfordeling, liberalisering og velfærd, grøn og sort energi og graden af stramhed i handelspolitikken.
Det kan alt forekomme nok så vigtigt og få stor betydning for mange menneskers liv i de kommende år, men det blegner alligevel i lyset af alt det andet, som dette valg rummer.
Et valg mellem én, der er tro mod den amerikanske forfatning, de amerikanske institutioner og det politiske systems spilleregler, og én, som forsøgte et statskup, som ikke respekterer institutionelle eller lovmæssige begrænsninger, og som i praksis og i vision hylder det autoritære.
Selvom det første betyder mest økonomisk på kortere sigt, så er det sidste langt mere afgørende på lang sigt.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.