Forkert opsparingsplan kan udskyde pensioneringen

Står man med 1.000 kr. i hånden, vil man, med samme ensartede afkastforventning på 6 pct. årligt, have et akkumuleret afkast, efter skat, over en 20 årig periode på:

* Forudsat at der opnås fradrag i bundskat ved indbetaling og beskatning i bundskat ved udbetaling.

** Forudsat at der opnås fradrag i topskat ved indbetaling og beskatning i bundskat ved udbetaling.

Er man topskattebetaler ved indbetalingstidspunktet, og har man allerede pensionsordninger, der vil give fuld modregning i folkepensionstillægget, er det økonomiske incitament til indbetaling på ratepension større. Forskellen i afkastet mellem en ratepension og aldersopsparing skyldes bl.a. det ekstra pensionsfradrag man opnår, ved at indbetale på en fradragsberettiget pension som fx ratepensionen. Afkastforudsætningen stammer fra Rådet for Afkastforventninger. Ifølge deres prognoser (H2 2024) forventes det gennemsnitlige årlige afkast for globale aktier, over en periode på mere end 11 år, at være 6% (afrundet) efter omkostninger.

For at optimere sin økonomi, er det generelt mest fordelagtigt, at opspare på en ratepension frem for eksempelvis en aktiesparekonto eller aldersopsparing. Dette gælder især, hvis man betaler topskat på indbetalingstidspunktet.

”Beregningen viser, at man går glip af et afkast på op til 86%-point over en 20-årig periode, hvis man investerer 1.000 kr. via en aktiesparekonto kontra en ratepension. Ikke desto mindre kan det give mening at opspare på en aktiesparekonto, fremfor fx aldersopsparing og ratepension. Med aktiesparekontoen kan man nemlig frit hæve pengene, når man vil, og på den måde finansiere en tidlig pension inden pensionsudbetalingsalderen. Drømmer man om at tage orlov fra arbejdsmarkedet, er det også aktiesparekontoen, der kan være med til at muliggøre det, idet pengene ikke er bundet”, siger Jeanette Kølbek.

Beregningen viser også, at man går glip af et afkast på op til 80%-point over en 20-årig periode, hvis man investerer 1.000 kr. via en aldersopsparing kontra en ratepension.

”Mange seniorer ønsker at rejse og dyrke hobbies ved pensioneringens start, hvilket kræver større engangsbeløb. En aldersopsparing kan opfylde dette behov, i modsætning til ratepension og livrente, der giver løbende udbetalinger. Dette giver større fleksibilitet og frihed, selvom afkastet er lavere”, siger Jeanette Kølbek og fortsætter:

”Hvis ratepensionen ikke giver modregning i folkepensionstillægget ved udbetaling, er det økonomisk mest fordelagtigt at indbetale på den. Dog kan dette udskyde eller aflyse drømmen om tidlig pensionering, rejser i starten af pensionstilværelsen eller orlov fra arbejdsmarkedet, da pengene først kan udbetales ved pensionsudbetalingsalderen, og ikke som større engangsbeløb”.

Når man vælger at indbetale på en pensionsordning, er det en god idé at være bevidst om, hvordan udbetalingsrettigheden er - det vil sige, fra hvornår man kan begynde at få pengene udbetalt.

”Pensionsordninger, der oprettes i dag, er som udgangspunkt med tre års udbetalingsret. Det betyder, at man tidligst kan få dem tre år før folkepensionsalderen. Har man nogle pensionsordninger af ældre dato, kan de have 60-års ret eller 5-års ret - dvs. man kan få pengene som 60-årig, eller fem år før folkepensionsalderen”, siger Jeanette Kølbek.

Man kan se udbetalingsrettighederne hos det selskab, man har pensionsordningen, eller på pensionsinfo.dk 

Hvilke opsparingsformer, man skal prioritere, er individuelt. Derudover findes der obligatoriske opsparinger, som fx arbejdsmarkedspension, der ikke kan ændres.

Men skal man lave en guide til, i hvilken rækkefølge det kan give mening at opspare i, ser den således ud, hvis man betaler bundskat:

1. Start med at afdrage evt. dyr gæld først
2. Aktiesparekonto
3. Aldersopsparing
4. Løbende pensioner (Ratepension og Livsvarige Livrenter)
5. Opsparing i frie midler og afdrag på boliggæld

Penge opsparet på en almindelig bankkonto eller investeret i et almindelig depot (kaldet opsparing i frie midler), vil have et lavere forventet afkast efter skat end aktiesparekontoen, aldersopsparingen og ratepensionen (såfremt der ikke er modregning i folkepensionstillægget), da kursavancer beskattes med 27% og 42% for aktieindkomst og ca. 37,8% og 42,6% (inkl. kirkeskat) for positiv kapitalindkomst. Aktie- og kapitalindkomst kan også give modregning i folkepensionstillægget. Derfor er denne opsparingsform, ud fra et økonomisk perspektiv, sidst i opsparingsrækkefølgen.

Og hvis man betaler topskat:

1. Start med at afdrage evt. dyr gæld først
2. Løbende pensioner (Ratepension og Livsvarige Livrenter)
3. Aktiesparekonto
4. Aldersopsparing
5. Opsparing i frie midler og afdrag på boliggæld

Penge opsparet på en almindelig bankkonto eller investeret i et almindelig depot (kaldet opsparing i frie midler), vil have et lavere forventet afkast efter skat end aktiesparekontoen, aldersopsparingen og ratepensionen (såfremt der ikke er modregning i folkepensionstillægget), da kursavancer beskattes med 27% og 42% for aktieindkomst og ca. 37,8% og 42,6% (inkl. kirkeskat) for positiv kapitalindkomst. Aktie- og kapitalindkomst kan også give modregning i folkepensionstillægget. Derfor er denne opsparingsform, ud fra et økonomisk perspektiv, sidst i opsparingsrækkefølgen.

Forskellen mellem de to opsparingsrækkefølger er, at bundskatteydere har en mindre økonomisk fordel ved indbetaling på en ratepension sammenlignet med topskatteydere, som det også fremgår af beregningen.

”For at undgå stor økonomisk sårbarhed hvis man mister jobbet, boligpriserne falder eller folkepensionsalderen forhøjes, er det vigtigt at spare op i forskellige kategorier. De fleste danskere gør det allerede ved månedlige indbetalinger til pensionsordninger via fx en obligatorisk arbejdsmarkedspension, afdrag på realkreditlån og opsparing på kontoen eller aktiesparekontoen”, siger Jeanette Kølbek.

Hvis man kun fokuserer på økonomisk optimering, risikerer man at miste fleksibiliteten. Omvendt vil man gå glip af store afkast, hvis man kun fokuserer på fleksibiliteten. Derfor er et kompromis at foretrække, så man får det bedste fra begge verdener, og kan gå på pension, eller tage orlov, når man ønsker.