Mange investorer tænker ikke så meget på risiko som en sandsynlighed for at tabe penge, men snarere som en risiko for at gå glip af afkast. Men det kan være risikabelt at jagte de aktier, der giver de største forventelige aktieafkast, uden at forholde sig til, om aktiens udsving (volatilitet) passer til ens risikotolerance. Formueekspert Jeanette Kølbek giver gode råd om risikostyring.
Uden risiko var der ingen afkast, ud over den risikofrie rente. Risiko er altså en god ting – men den skal styres, lyder det fra Jeanette Kølbek.
”Forholder vi os ikke til hvor meget og i hvilke selskaber og brancher vi er eksponeret i, så kan det have konsekvenser. Verden er i kontant forandring, og det samme er de enkelte afkastgivende selskaber – ellers vil de være morgendagens tabere. De største selskaber i dag er nemlig ikke nødvendigvis fremtidens vindere”.
Måske har du hørt om The Magnificent Seven? De er syv amerikanske aktier der alene i 2023 er steget med 111 procent i gennemsnit. Og i årene forinden er steget meget mere. Til sammenligning steg det brede S&P500 aktieindeks i USA med 24 procent i 2023. De syv aktier er Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Nvidia, Meta Platforms og Tesla – stort set alle teknologi selskaber, med undtagelse af Tesla, som er bilproducent.
”Det tankevækkende er, at skruer vi tiden tilbage til 1980 var ingen af disse selskaber på top 10 listen over de mest værdifulde selskaber, målt på markedsværdi. Faktisk var der kun et teknologi selskab, IBM, på listen, sammen med seks olieselskaber. Spoler vi frem til udgangen af 2023, er selskaberne og brancherne skiftet ud. I top 10 finder vi nu alle The Magnificent Seven-aktierne og kun ét olieselskab”, siger Jeanette Kølbek.
Top 10 listen over de mest værdifulde selskaber er domineret af nye selskaber og en branche, som stort set ikke var repræsenteret for 43 år siden. Et andet eksempel fra vores eget kontinent er GRANOLAS.
”GRANOLAS er en gruppe af de europæiske sværvægtsaktier GSK, Roche, ASML, Nestlé, Novartis, Novo Nordisk, L'Oréal, LVMH, AstraZeneca, SAP, og Sanofi. Disse aktier repræsentere til sammen 24 procent af indekset STOXX 600 markedsværdi, og er steget meget de senere år. Skruer vi tiden 20 år tilbage til begyndelsen af 00’erne, var de 10 største europæiske selskaber, målt på deres markedsværdi, Telekommunikation og olieselskaber – dog med undtagelse af en banken HSBC. I dag er hverken bank, telekommunikation eller olieselskaber iblandt de 10 største europæiske selskaber”, siger Jeanette Kølbek.
Det kan måske virke lidt fjernt at tale om risiko i en situation, hvor særligt de store selskaber stiger markant. Ikke desto mindre fortæller historien os, at det kan gå galt. Vi skal ikke mange år tilbage, hvor selskaber som Nokia, Kodak og Blockbuster havde deres storhedstid, men blev indhentet af konkurrenterne og nye produkter/teknologier.
”Derfor kan det i denne lykkerus af kursstigninger være en god idé at hjemtage lidt gevinst undervejs”, lyder rådet fra Jeanette Kølbek.
Når man starter med at investere sin formue, bør man altid begynde med at få gennemgået sin investeringsprofil. Sådan en investeringsprofil kan man finde i sin netbank eller ved at tale med sin rådgiver. Ud fra nogle oplysninger og spørgsmål til blandt andet ens risikotolerance, får man anbefalet en aktivallokering – det vil sige fundamentet for ens portefølje, som angiver, hvordan fordelingen kan være mellem de enkelte aktivklasser.
”Typisk oplever jeg at mange giver sig i kast med at handle værdipapirer, særligt aktier, uden først at tage stilling til, hvad deres risiko egentligt er. Udfordringen med det er, at man stille og roligt kommer til at påtage sig en større risiko, end hvad hensigten var. Når man investerer i aktier, er der en markedsrisiko. Den kan ikke undgås. Det skete kortvarigt under fx Covid-19 hvor hele markedet faldt, som følge af bekymringerne for hvad en verdensomspændende pandemi kunne medføre. Selskabsrisikoen kan du derimod reducere ved at sprede investeringerne i forskellige selskaber og brancher”, siger Jeanette Kølbek.
I gennemsnit har den private investor kun fire aktier i porteføljen. Og er aktierne ikke spredt på tværs af forskellige selskaber og brancher, bliver man mere sårbar.
Et typisk eksempel:
Porteføljen består af fire forskellige danske aktier. Ser vi på udviklingen siden 1. januar 2017, vil det så således ud.
Kilde: Refinitv Eikon og egne beregninger. Initial-investeringer er 25% i hvert papir. Ved slutning af periode fylder Novo Nordisk 62%, Mærsk 14%, GN Store Nord 10% og Ørsted 14%.
Vær opmærksom på, at tidligere afkast, simulerede tidligere afkast eller forventede fremtidige afkast ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast, og at afkast kan blive negativ.
Indledningsvist har man investeret 25% i hver selskab. I starten af 2017 var det ikke til at sige, hvilke af de fire aktier, som ville gøre det bedst. Derfor er en typisk strategi at investere ligeligt i hver aktie. Med tiden ser vi en tendens til, at nogle aktier fylder mere end andre, og tager vi en status dags dato, er Novo Nordisk steget forholdsmæssigt mere end de andre aktier og udgør i dag hele 62 pct. af formuen.
”I dette klassiske eksempel har investor fået en langt større eksponering i Novo Nordisk, end oprindelig tilsigtet, og er dermed mere sårbar overfor hvad der sker i medicinalbranchen og særligt i Novo Nordisk. Vil man minimere den sårbarhed, kan man løbende hjemtage lidt gevinst. I dag kender vi udviklingen og kan se, at det havde været en god idé at lade Novo Nordisk fylder mere. Men ingen ved hvad fremtiden bringer - det er Ørsted i porteføljen et godt eksempel på. Ørsted steg markant under Covid-19 og i grafen kan vi se, at omkring 1. januar 2021 udgjorde Ørsted ca. 40% af hele porteføljen. Havde man hjemtaget noget gevinst undervejs, ville man ikke have været nær så sårbar overfor det store fald, som Ørsted oplevede efterfølgende. I dag udgør Ørsted kun udgør 14 procent af porteføljen”, siger Jeanette Kølbek.
Den oprindelige investeringsstrategi var at have 25 pct. i hver aktie. Men laver vi ikke løbende rebalancering, altså sælger lidt ud undervejs, så ændrer fordelingen sig, og dermed også risikoen.
”Mit råd er, at man løbende spørger sig selv, om man i dag ville have investeret, som depotet er nu. Skulle man investere sin formue i dag, ville man så placere 62 procent i Novo Nordisk, 14 pct. i Mærsk, 10 pct. i GN Store Nord og 14 pct. i Ørsted. Kan man sige nej til det, skal man sælge lidt ud”, slutter Jeanette Kølbek.
Kom godt i gang med at investere - læs mere her
Oplysninger i materialet om tidligere afkast, simulerede tidligere afkast eller forventede, fremtidige afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast, og afkast kan blive negativt. Oplysninger i materialet om kursudvikling kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidig kursudvikling, og kursudviklingen kan blive negativ. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. Såfremt materialet indeholder oplysninger baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger påvirke afkastet i nedadgående retning.
Få nyheder fra Investor Insights direkte i din mailboks – tilmeld dig nyhedsbrev fra Nykredit Invest her
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
