Artikel
Inspiration
|
4 min
Gi’ en aktie i gave
Black Friday er lige rundt om hjørnet, og det er velkendt, at mange benytter den lejlighed til at skrue godt op for forbruget. Faktisk anslås det, at den danske Black Friday-shopper i gennemsnit vil købe for 2.348 kr. i år, og mens noget er til eget brug, benytter mange også lejligheden til at få lidt julegaver i hus. Men har du i stedet overvejet at give aktier i julegave? Vi har lavet et gavekort, du kan bruge.
Lad os sige, at du bruger de 2.348 kroner til Black Friday, som de danske Black Friday-shoppere i gennemsnit forventes at bruge i år. 1.500 af de 2.348 kroner bruger du måske på en julegave til en, du holder af. Vælger du i stedet at give aktier for de 1.500 kroner, fremfor at købe en gave eller give beløbet kontant, kan du og modtageren af din gave glæde jer over, at de 1.500 kroner med stor sandsynlighed vil blive til mange penge over tid.
Aktier er – kort sagt – ofte en rigtig god og langsigtet gave at give.
Det er dog ikke lige så nemt at give en aktie i gave som kontanter, siger formueekspert i Nykredit, Jeanette Kølbek.
”Aktier findes som bekendt ikke i fysisk form, men kun elektronisk, og er dermed mindre oplagt at give i gave. Derudover kræver det, at gavemodtager har et depot, hvor aktien kan blive opbevaret i, ligesom kontanter er opbevaret på en konto. Og mens stort set alle danskere har en konto i banken, ja, så er det altså langt fra alle, der har et depot. Vil du gerne give aktier i gave, så kræver det altså, at gavemodtager allerede har eller opretter et depot. Derfor kan et ”aktie-gavekort” måske være muligheden for dig. Med sådan et i hånden kommer du med en fysisk gave, der kan vokse sig endnu større i fremtiden”, siger Jeanette Kølbek.
Gi’ et gavekort
Med et gavekort er det sjovere at give aktier i gave. Til det formål har vi lavet et gavekort, du kan udfylde og anvende.
- Klik på det gavekort, du vil downloade, nederst på denne side
- I gavekortet indtaster du beløbet du giver til aktier, samt dit navn. Du kan også vælge en variant af gavekortet, hvor du i stedet for beløb kan indtaste navn og antal på den aktie, du gerne vil give
- Download samtidig det lille kort, som gavemodtager skal skrive sit kontonummer på, og derefter returnere til dig. Har gavemodtager ikke allerede et depot, kan han eller hun nemt få oprettet et ved at kontakte Nykredit. Telefonnummeret står på gavekortet.
- Herefter kan du overføre gavebeløbet til gavemodtagers konto, så gavemodtager kan købe den/de aftalte aktier – eller selv bestemme hvilke aktier, der skal indkøbes, alt efter, hvad I har aftalt
- Begge gavekortene findes også i en særlig julevariant, hvis din aktiegave er en julegave
Læs mere: Kom godt i gang med at investere – det betaler sig
Læs mere: Se dine investeringsmuligheder i Nykredit Invest her
Hent dit gavekort
Klik på det gavekort, du vil downloade, samt det lille kort, hvor gavemodtager kan skrive sit depotkontonummer.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.