Mørke skyer over dansk økonomi – men der er også lyspunkter

Inflation, rentestigninger og udsigt til recession gør tiderne usikre. Og mens det i store dele af 2022 har givet udslag på boligmarkedet, er det først nu, den økonomiske modvind begynder at sætte sit præg på dansk økonomi som helhed.

Ifølge cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, klarede dansk økonomi sig nemlig - trods de mange dårlige nyheder - overraskende godt i 2022.Og man forventer således, at BNP for 2022 lander på en 3 procents stigning. Det afspejler dog i høj grad et såkaldt overhæng, hvor væksten i 2021 trækker væksten i 2022 op.

“Ser vi bort fra første kvartal, der var præget af corona-nedlukning, vækstede økonomien pænt i både andet og tredje kvartal. Men nu begynder vi at se spæde tegn på økonomisk opbremsning,” siger han.

Det er, ifølge ham, blandt andet et stigende antal konkurser, faldende detailsalg og erhvervstillid samt afmatning på arbejdsmarkedet, der kaster mørke skygger over økonomien.

“Antallet af ubesatte stillinger er faldet, men ligger stadig på et højt niveau. Færre virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og antallet af varslede fyringer var højt i december, hvilket kan indikere, at opbremsningen på arbejdsmarkedet er ved at tage fart,” siger han.

Han understreger imidlertid, at varslede fyringer svinger meget fra måned til måned. Og selvom ledigheden steg i oktober, steg beskæftigelsen til gengæld i november.

“Men arbejdsmarkedet er typisk den sidste bastion til at falde, når økonomien bliver ramt af modvind,” siger Palle Sørensen.

Udsigt til recession

Nykredit forventer, at den økonomiske aktivitet i fjerde kvartal sidste år vil vise et fald. Det samme gør sig gældende for første kvartal i år. Dermed vil dansk økonomi være i teknisk recession ved udgangen af første kvartal.

For 2023 som helhed vurderer Nykredit, at de betydelige udfordringer for økonomien vil sende væksten ned med 0,2 procent. I 2024 vil BNP igen lande på plussiden med en vækst på 1,1 procent.

“Vi forventer en positiv men moderat vækst de kommende år. Derfor er der heller ikke tale om, at vi er på vej ind i en dyb krise,” siger Palle Sørensen

Det er særligt det private forbrug, der trækker læsset på den lidt længere bane, i takt med at udhulingen af købekraften fortager sig. Men vi forventer også, at det offentlige forbrug kan bidrage til væksten,” siger Palle Sørensen.

Markante fald i inflationen

I 2022 oplevede danskerne en eksplosivt stigende inflation, der ramte 10,1 procent i oktober. Den er nu på vej ned igen, og i december var den faldet til 8,7 procent. Fremadrettet forventer Palle Sørensen også markante fald i inflationen.

“Navnlig vil faldende energi- og råvarepriser trække inflationen ned de kommende måneder. Derudover begynder basiseffekterne at være relativt store – altså det faktum, at nogle af prisstigningerne, vi så sidste år, falder ud af inflationen,” forklarer han.

Kerneinflationen, der er renset for prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er på den anden side steget yderligere og lå på 6,6 procent i december.

“Den høje kerneinflation taler for, at inflationskvalerne bliver mere vedvarende, og derfor forventer vi, at inflationsraten også er forhøjet ved udgangen af året med 3 procent i december. Og så skal vi godt ind i 2024, før vi vender tilbage til de 2 procent,” siger han.

Forventningen i Nykredit er, at den gennemsnitlige inflation vil lande på 4,7 procent i 2023 til sammenligning med 7,7 procent i 2022. I 2024 er forventningen 2,3 procent.

Boligpriser i modvind

Indtil begyndelsen af 2022 var der fest på det danske boligmarked med solide prisstigninger og historisk høj handelsaktivitet. Men den rekordhøje inflation har sammen med markante rentestigninger sat en stopper for prisstigningerne. Det sidste halve år er priserne således faldet uafbrudt, mens bolighandlerne er nede på det laveste niveau i knap et årti.

“Opbremsningen på boligmarkedet skyldes især de kraftige rentestigninger gennem det seneste år, som en konsekvens af centralbankernes kamp for at nedbringe inflationen,” forklarer boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit, Mira Lie Nielsen.

Samtidig udhuler inflationen danskernes købekraft, da lønningerne ikke har fulgt med.

Den ledende kuponrente på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån var 0,5 procent i 2021. I sidste del af 2022 lød den på hele 5 procent.

Mira Lie Nielsen vurderer, at det samlede prisfald fra toppen i andet kvartal 2022 til bunden i fjerde kvartal 2023 vil ramme et gennemsnit på cirka 12 procent. København og områderne omkring står til fald på op til cirka 20 procent i samme periode.

På ejerlejlighedsmarkedet er det forventningen, at priserne vil falde med cirka 17 procent på landsplan fra toppen til udgangsperioden, mens København By står til et fald på cirka 22 procent.

“I modsætning til huspriserne vil priserne på ejerlejligheder fortsætte med at falde gennem 2024. Det er et resultat af det kommende boligskattesystem, der overordnet set påvirker ejerlejligheder negativt, mens husejerne står over for en skattelettelse,” forklarer Mira Lie Nielsen.På baggrund af de negative tendenser på boligmarkedet, forventer hun, at boligprisfaldet vil fortsætte gennem 2023.

“De seneste måneders kraftige boligprisfald kunne give anledning til bekymring for en langvarig periode med betydelige prisfald. Vi tror dog, at vi ser ind i en forholdsvis hurtig tilpasning til et prisniveau, hvor købere og sælgere i løbet af de kommende måneder vil begynde at finde hinanden igen,” siger hun

Den opfattelse baserer hun først og fremmest på, at de lange realkreditrenter formentlig har nået deres toppunkt for denne omgang, og at den ledende kuponrente nu er nede på 4 procent.

Læs mere: ECB med ny forhøjelse på 0,5 procentpoint

Halvvejs igennem prisfaldene

Men selvom boligmarkedet i øjeblikket befinder sig i lidt af et blæsevejr, er der grund til forsigtig optimisme.

Nykredit forventer, at ledigheden vil stige med 20.000 personer i 2023, hvilket for nogle boligejere kan gøre det udfordrende at sidde i boligen.

Men det er et relativt mildt tilbageslag sammenlignet med finanskrisen, hvor ledigheden steg med cirka 100.000, og huspriserne i Københavnsområdet faldt med cirka 30 procent, forklarer Mira Lie Nielsen.

“Selvom der i øjeblikket er mørke skyer i horisonten for dansk økonomi, er der grund til et forsigtigt håb om, at vi inden for 1. halvår har set de værste prisfald på boligmarkedet. Vi forventer, at vi på nuværende tidspunkt er cirka halvvejs gennem prisfaldene på boligmarkedet i denne omgang,” siger hun.

Flere lyspunkter for danske virksomheder

Selvom dansk økonomi har kurs mod recession, påpeger cheføkonom, Palle Sørensen, at der også er visse lyspunkter i prognosen for dansk økonomi.

“Vigtigst af alt er den europæiske gaskrise blevet mindre alvorlig end frygtet. Siden august har vi set relativt markante prisfald på især europæisk gas og elektricitet. Samtidig har markederne nedjusteret forventninger til priserne resten af denne vinter,” siger han.

Derudover er de værste propper i globale forsyningskæder stort set forsvundet, mens priserne på en række centrale råvarer - herunder olie, industrimetaller, fragt og hvede – er faldet, hvilket er med til at bringe inflationspresset ned.

Sidst, men ikke mindst er de europæiske PMI-tal, der er et mål for indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation, steget i starten af 2023.

“Tallene peger på nulvækst i euro-zonen. I forhold til hvad vi tidligere har set, lover det godt for danske eksportvirksomheder. Det taler alt andet lige for en mere blød landing for økonomien,” siger Palle Sørensen med henvisning til at PMI-tallet for første gang siden oktober er kravlet over 50 point.

Han understreger dog, at risikoen for en mere brat opbremsning stadig er til stede.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.