Chefstrateg: Hjælpepakker kan blive centralbankernes nye hovedpine

Den høje inflation og de voldsomme energipriser giver udsigt til en hård vinter for europæisk økonomi. Det har fået flere regeringer - heriblandt Storbritanniens og Tysklands - til at søsætte omfattende økonomiske hjælpepakker, der blandt andet har til hensigt at lette energiregningen for virksomheder og forbrugere.

Men bliver hjælpepakkerne for omfattende kan de ifølge chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm, ende som en udfordring for centralbankerne, hvis fremmeste opgave det er at bekæmpe inflation.

“Det er et vanskeligt dilemma, hvor hjælpepakker mod de tårnhøje energipriser kan ende med blot at give mere inflation, højere renter og finansiel ustabilitet. Det kan derfor blive helt afgørende for inflationsudviklingen, hvor rundhåndet Vestens regeringer går til værks, når de skal hjælpe borgerne gennem krisen,” siger Frederik Engholm.

Britisk skoleeksempel

Et skoleeksempel på en for omfattende hjælpepakke, så vi for nyligt i Storbritannien, siger Frederik Engholm. Kort efter sin tiltrædelse som premierminister præsenterede Liz Truss et såkaldt minibudget, der indeholdt næsten fuldstændig energikompensation - uafhængigt af behov - og brede skattelettelser.

Planen medvirkede til, at de britiske renter blev sendt til himmels, mens pundet blev banket i gulvet. Det skabte blandt andet store problemer for pensionskasserne. Til sidst måtte Bank of England gribe ind med støtteopkøb af statsobligationer for at genskabe stabile markedsforhold og redde de britiske pensionskasser.

De mest markante skattelettelser er siden blevet trukket tilbage, og fredag den 14. oktober måtte finansminister Kwasi Kwarteng forlade sin post i forlængelse af de foregående ugers kaos i finansmarkederne. Afløseren, Jeremy Hunt, har siden barberet store dele af pakken væk.

Hjælpepakker må ikke dræbe incitamentet til at spare på energien

Også i Tyskland har Scholz-regeringen annonceret en omfattende hjælpepakke på 200 milliarder euro - svarende til cirka 5 procent af bnp. Ifølge Frederik Engholm er den tyske plan dog ikke så voldsom, som den umiddelbart fremstår – blandt andet fordi udgifterne sandsynligvis vil blive fordelt over flere år. Men den foreslåede gasprisbremse til foråret, der via tilskud skal lægge et prisloft på størstedelen af tyskernes gasforbrug, er ikke et uproblematisk tiltag.

“Tilskud til energiregninger til udvalgte grupper er nærliggende for at undgå forarmelse, sociale problemer og uro. Det ændrer dog ikke ved, at der er for lidt energi på markedet. Hvis tilskuddene struktureres sådan, at der ikke er incitament for at spare på energien, stiger priserne blot mere,” siger Frederik Engholm.

70’ernes inflationsdynamik skal undgås

En uhensigtsmæssig dosering af den offentlige støtte kan ifølge ham ende med at genskabe dynamikker som under den økonomiske krise i 1970’erne, hvor inflationen blev selvfodrende.

“Dengang var det dyrtidsreguleringens løntilpasninger, der førte til en spiral, som fastholdt inflationen på et højt niveau. Højere inflation betød højere lønvækst, som så endte med at skubbe inflationen yderligere op. Hjælpepakkerne kan ende med at skabe en lignende dynamik, hvis den rette balance i forhold til inflationshensynet ikke rammes,” siger Frederik Engholm.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.