Rusland invaderer Ukraine: Hold fast i din investeringsstrategi

Mens januar stod i rente- og inflationsbekymringernes tegn, så har Ukraine-konflikten i den grad overtaget teten som det altdominerende tema på de finansielle markeder. Konfliktniveauet er steget ugen igennem, og har nu resulteret i, at Rusland har påbegyndt, hvad der ligner en invasion.

Tragedien er stor for Ukraines befolkning, som efter årevis med usikkerhed nu oplever fjendtlige tropper, raketangreb og krigshandlinger over hele landet. Usikkerheden skaber også kraftige markedsreaktioner.

De russiske aktiemarkeder falder i dag (den 24. februar, red.) med 25%, og er halveret siden årets start. Rublen er faldet 4% i dag og knap 10% over ugen. Også resten af markederne er påvirket markant af konflikten, og særligt de europæiske aktier er mere udsatte på grund af Europas større afhængighed af Rusland.

”Vi forventer, at den kommende tid vil være præget af stor uro i markederne. Udsvingene kommer i første omgang nok mest til at vende ned, men perioder med stor usikkerhed er typisk kendetegnet ved gentagne skift i risikoappetitten. På den måde kan dage med store fald sagtens afløses af dage med meget store stigninger, hvis der fx kommer beroligende meldinger eller støtte fra centralbankerne,” siger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit.

Forvent et uforudsigeligt marked på kort sigt

Han understreger, at det vil blive et svært og uforudsigeligt marked at navigere i på kort sigt, men at det ikke giver anledning til at justere i porteføljen.

”Vores anbefaling er, at man bevarer roen og holder fast i sin overordnede investeringsstrategi. Vi forventer ikke, at Ruslands invasion vil efterlade et langvarigt negativt aftryk på de globale aktiemarkeder, og for den langsigtede investor giver konflikten ikke grund til at justere i investeringsstrategien. Store geopolitiske begivenheder– og selv krige - har i mange tilfælde en relativt beskeden eller kortvarig markedseffekt. Den simple forklaring er, at når først usikkerhedens tågeslør har lagt sig, har krige sjældent nogen større effekt på den overordnede globale vækst,” siger chefstrategen.

Læs mere om hvordan markedet reagerede, da Rusland invaderede Krim-halvøen i 2014.

Fokus på sanktioner

Chefstrategen tilføjer, at situationen er noget mere skrøbelig nu end under invasionen af Krim-halvøen i 2014, fordi Vesten har en del mere politisk kapital investeret i konflikten i dag. Det giver større fokus, større risiko for hårdere sanktioner og dermed også en lidt større markedseffekt. Og de sparsomme europæiske gaslagre bidrager til den skrøbelighed.

Ifølge Frederik Engholm vil det fremadrettede fokus især rette sig mod, hvordan situationen vil påvirke væksten i Europa, og her er sanktioner og særligt energipriser/-forsyning i fokus.

”USA vil næppe mærke nogen betydelig effekt af krisen, da gasmarkedet ikke i samme grad som oliemarkedet er ét samlet internationalt marked. I Europa vil der være en negativ effekt af højere priser på energi, hvis usikkerhedspræmien bliver i markedet i en længere periode. Og ender russerne med at slukke for gasleverancerne, så rammes væksten hårdt. I det tilfælde virker det sandsynligt, at myndighederne vil forsøge at mildne slaget via finanspolitikken,” siger Frederik Engholm.

Rusland lukker næppe for gassen

Selvom der kan komme udsving og forstyrrelser i leverancerne gennem Ukraine, så tror chefstrategen, at der er en begrænset sandsynlighed for, at Rusland vil standse den samlede energiforsyning til EU.

”Et sådan træk risikerer at ødelægge landets chancer for at blive betragtet som en troværdig leverandør for altid. Det vil skade Europas økonomi kortvarigt, men svække Rusland markant på længere sigt.”

Europa kan dog komme til at mærke en mindre negativ væksteffekt af eventuelle sanktioner, som svækker handelsomfanget med russerne. Rusland er dog ingen kæmpe handelspartner, understreger Frederik Engholm. Kigger man fx på Tyskland og Italien, er det 1,5-2% af den samlede eksport, der lander i Rusland.

Sanktioner vil blive hårdere

Markedet vil dog have øjnene rettet mod de sanktioner, der måtte blive annonceret i den kommende tid, og de forventes at blive markant hårdere end dem, vi har set indtil nu.

”USA har i krisens opløb truet med at udelukke Rusland fra bankernes primære system til internationale overførsler (SWIFT) – et system der bruges i over 200 lande og tusindvis af banker. Det vil være et slag, der kunne mærkes – men det er som sagt kun gisninger, at det kommer i spil. Sanktionerne og krigshandlingerne vil selvsagt gøre det meget besværligt for de virksomheder, der har aktivitet i Rusland og Ukraine, og lukkes de russiske banker ude af swift, vil muligheden for at flytte penge ud og ind af Rusland blive meget besværlig eller umulig. Russiske datterselskaber kan derfor i praksis blive afskåret fra den finansielle integration i moderselskabet,” siger Frederik Engholm og afslutter:

”Vi vurderer ikke, at situationen kræver ændringer i vores overordnede anbefalinger pt. Udgangspunktet er stadig, at væksteffekten bliver overkommelig, og at den overordnede markedsudvikling ikke vil blive påvirket voldsomt af udviklingen i et perspektiv, der rækker ud over nogle måneder.”

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.