Kampen om den grønne energi: Find vej i et marked i massiv vækst
Markedet for havvind forventes at blive op mod syvdoblet inden for 10 år, og det har trukket en ny konkurrent til i form af olieselskaberne. Chefanalytiker Klaus Kehl guider dig på vej til at forstå bevægelserne på et marked i massiv vækst.
fredag, 28. maj 2021
Da den amerikanske delstat New York i starten af 2021 tildelte en af USA’s største kontrakter om opførsel af havvindmølleparker nogensinde, var det ledelserne i to traditionelle olieselskaber, som kunne række armene i vejret i jubel.
Det var nemlig norske Equinor, det tidligere Statoil, som i samarbejde med britiske BP løb med den store aftale om at opstille knap 200 havvindmøller ud for den amerikanske østkyst. Forløbet understreger, at etablerede selskaber som eksempelvis danske Ørsted har fået en række nye konkurrenter.
”Hele havvindmarkedet kommer til at vokse massivt i de kommende år, og det har olieselskaberne selvfølgelig også opdaget,” siger Klaus Kehl, der er chefanalytiker i Nykredit.
”Olieselskaberne er i gang med en gennemgribende, grøn omstilling af deres forretninger. De tjener fortsat mange penge på deres olieaktiviteter, men de ved godt, at der er en generel bevægelse væk fra fossile brændstoffer, og at flere og flere eksempelvis kommer til at køre i el-biler om bare få år. Samtidig er de under pres, både fra politisk side, og fra investorerne, der i stigende grad har fokus på bæredygtighed og ESG,” fortsætter han.
Den kage, som selskaberne skal slås om, vokser meget kraftigt. Og fordi markedet bliver så stort, så vil de spillere, som har været first-movers og i dag dominerer sektoren helt naturligt tabe markedsandele.
Op mod syvdobling af markedet
Ifølge Klaus Kehl er det som investor vigtigt at holde sig for øje, at de nye spillere kommer ind på et marked, der kommer til at vokse massivt de kommende år.
Med både den amerikanske præsident Joe Bidens storstilede plan for udbygning af USA’s infrastruktur og grønne omstilling samt EU’s Green Deal er der lagt op til enorme udbygninger af den vedvarende energi og særligt havvind.
”I perioden 2010-2019 blev der i gennemsnit installeret 2,8 GW havvind på verdensplan årligt. Det ventes at stige til 10 GW om året i perioden 2020-2025 og endelig til 15-20 GW i 2025-2030. Så vi ser altså ind i et marked, der bliver op mod syvdoblet inden for de næste ti år,” siger Klaus Kehl og fortsætter:
”Så den kage, som selskaberne skal slås om, vokser meget kraftigt. Og fordi markedet bliver så stort, så vil de spillere, som har været first-movers og i dag dominerer sektoren helt naturligt tabe markedsandele.”
De etablerede har et forspring
Nogle af de etablerede spillere har dog meget store fordele i forhold til olieselskaberne, påpeger Klaus Kehl. De etablerede selskaber har nemlig opbygget store pipelines af projekter på både hav- og landvind de sidste 5-10 år, hvor konkurrencen har været mere begrænset.
”Disse projekter kan de bygge de kommende fem år uden konkurrence fra olieselskaberne, mens olieselskaberne er nødt til at vinde nye projekter nu og her for at opbygge deres respektive pipelines. Og hvis olieselskaberne bare underbyder de øvrige spillere, så ender de med en stribe meget kostbare projekter med meget lave afkast på den investerede kapital,” siger Klaus Kehl.
Investering i grøn forsyning: Fire ting, du kan holde øje med
Kig efter, hvilke selskaber der formår at forrente kapitalen bedst på deres aktiver og dermed får mest ud af deres investeringer i området.
Se på selskabernes projektpipelines – hvilken type projekter har de, hvor store er de, og hvor mange år rækker de frem?
Hold øje med de komplekse hybridprojekter, der eksempelvis involverer energilagring eller hydrogenanlæg, og hvem der formår at løfte de projekter.
Glem ikke de selskaber og sektorer, som leverer services eller teknologi til vedvarende energi, f.eks. kabelvirksomheder. De rider lige så meget på den grønne bølge som offshore-selskaberne.
Erfaring er væsentligt
Ud fra et investeringsperspektiv bliver det ifølge Klaus Kehl afgørende at holde øje med, hvem af selskaberne der er bedst til at tjene penge på offshore-projekterne.
”Det gælder om at maksimere afkastet på de investeringer, som virksomhederne foretager, og havvind-aktiviteter er af natur meget komplicerede. Det foregår mange kilometer ude på havet og kræver en masse infrastruktur og tilkoblinger. Det er en udfordring at få det til at gå op i en højere enhed, og her er erfaring en meget væsentlig faktor, som man ikke skal undervurdere betydningen af på den lange bane,” siger chefanalytikeren.
Og netop den erfaring med komplekse havvindprojekter, kan de etablerede vindmølleselskaber bringe i spil til at jagte nye markeder og projekter at blive førende på.
”En ting, man skal holde øje med i den kommende tid, er, hvem der er i stand til at udvikle og opføre de meget komplekse hybridprojekter,” påpeger Klaus Kehl og uddyber:
”Her er det ikke bare havvindmølle-parker, men havvind i kombination med f.eks. lagringsfaciliteter, anlæg til at lave grøn hydrogen og evnen til at kunne levere energi til flere lande samtidig. De selskaber, som kan håndtere den kompleksitet, står med rigtig gode kort på hånden.”
De oversete vindere af den grønne omstilling
Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Og når hele verden skal køre på vedvarende energi fra vind og sol, er der brug for kabler, der kan transportere strømmen hen til forbrugere og virksomheder.
Derfor er det en god idé at kigge i retning af den type selskaber, som nyder godt af den massive udbygning af vedvarende energi i hele verden – men som ikke nødvendigvis nyder samme store opmærksomhed som eksempelvis de selskaber, der slås om de store kontrakter og auktioner på havvind. Det kan eksempelvis være kabelsektoren.
”Du skal bruge utrolig mange kabler for at transportere strømmen ind til land, og meget store dele af verdens el-infrastruktur er ikke bygget til den vedvarende energi, hvor der er store udsving alt efter, om solen skinner, eller vinden blæser,” forklarer Klaus Kehl.
Massive kabelopgraderinger nødvendige
Derfor fører de mange nye havvindmølleparker et lige så stort behov for opgradering af el-nettet med sig.
Et eksempel på det er det tyske SuedLink-projekt, der via undergrundskabler skal føre den grønne strøm, der primært produceres i nordtyske havvindmølleparker, tværs gennem landet og ned til den sydlige del af Tyskland, hvor størstedelen af industrien og dermed energiforbrugerne befinder sig.
”Så skal man i mål med den grønne omstilling og gå fra et energisystem baseret på kul og gas til et system baseret på vedvarende energi, skal rigtig mange el-net opgraderes, og det nyder kabelvirksomhederne bl.a. godt af, men uden at der er nær så stort fokus på dem som med offshore-selskaberne,” siger Klaus Kehl.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
