Rentehop i USA: ”Det er ikke bekymrende, når renterne stiger af de rette årsager”

Den 6. januar er en helt grundlæggende dato at hæfte sig ved for at forstå de rentestigninger, vi aktuelt ser i USA.

Den dag stod det nemlig klart, at demokraterne havde sikret sig flertal i begge politiske kamre i USA, og det gjorde det med et slag nemmere for demokraterne at gennemføre deres varslede stimuli-pakker.

Aktuelt barsler Biden med en hjælpepakke på knap 2.000 mia. dollars, og det har sammen med en ekstremt stimulerende pengepolitik fra den amerikanske centralbank, Fed, ført til en frygt for overophedning af økonomien.

Den 10årige amerikanske rente er aktuelt steget til omkring 1,3% - det højeste i et år – men Klaus Dalsgaard, der er chefstrateg i Nykredit, er dog ikke voldsomt bekymret.

”Det er helt rigtigt, at rentestigningen er sket hurtigere og også er kommet tidligere, end vi havde forventet. Man skal dog stadig huske, at vi kommer fra meget lave niveauer, og så skal man også huske at se rentestigningen i et lidt større billede,” siger Klaus Dalsgaard.

For hvor rentestigningen på den ene side reflekterer frygten for overophedning, ja så reflekterer den også fortællingen om en økonomi, der er i bedring. USA har fået hurtigere skub i deres vaccinationsprogram end ventet, og de seneste nøgletal afspejler nogle amerikanske forbrugere, der forstår at bruge penge sideløbende med, at udsigterne for arbejdsmarkedet forbedres.”

Markedet frygter en gentagelse af 2013

Den positive udvikling får dog nogle til at frygte, at Fed vil skrue ned for sin stimuli, der aktuelt omfatter opkøb af statsobligationer for 120 mia. dollar hver måned.

”Hovedsporet fra Fed er fortsat, at de vil være tålmodige og acceptere en periode med overnormal inflation, men samtidig vil de på et tidspunkt varsle, at de vil overveje, om de skal holde op med at købe obligationer i det nuværende tempo. Og det vil kun være naturligt. At købe for 120 mia. dollar statsobligationer hver måned er benhård krisemedicin, men når økonomien ikke længere er i krise, skal medicineringen jo også trappes ned,” siger Klaus Dalsgaard.

Ifølge chefstrategen kan de voldsomme markedsreaktioner afsløre, at der stadig sidder lidt rystelser i kroppen fra 2013, hvor Fed også havde gang i sine opkøbsprogrammer oven på finanskrisen. Da USA var ved at være på fode igen, ytrede Fed – ganske forsigtigt – at de potentielt kiggede ind i en tid, hvor de ville opkøbe færre obligationer. Det fik de amerikanske renter til at stige et procentpoint, og det hev det europæiske rentemarked med, der kæmpede med den sydeuropæiske gældskrise.

”Alle har lært noget af det, og jeg vil sige, at det er logik for perlehøns, at man ikke skal æde panodiler morgen, middag og aften, når smerterne er på vej væk. Spørgsmålet er, hvornår Fed tør tage markedet af medicinen, og
hvordan de vil kommunikere det. Man siger altid, at man ikke skal overraske markedet, men omvendt kan lange varsler også give udfordringer. Det kan man se på eksemplet fra 2013, hvor markedet prompte reagerede på noget, der ville ske ude i fremtiden, som gjorde, at der gik længere tid, før vi kom derhen,” siger Klaus Dalsgaard.

Rentestigninger er ikke partout skidt for aktiemarkedet

Men tilbage til de aktuelle rentestigninger – hvordan kan de påvirke aktiemarkedet?

”Hvis renterne stiger af de rette årsager, så er der ikke grund til at være skræmt fra vid og sans. For hvis renterne stiger hånd i hånd med inflationen, hvis det ikke går for hurtigt, og hvis det sker, fordi der er udsigt til økonomisk bedring, så har aktiemarkedet historisk set ikke haft grund til bekymring. Faktisk har moderate rentestigninger – af de rette årsager – historisk vist sig at påvirke aktiemarkedet positivt,” lyder det fra Klaus Dalsgaard.

Det hører naturligvis med til historien, at aktiemarkedet aktuelt er meget højt prissat. Det ser fortsat fornuftigt ud set i forhold til obligationsalternativet, men stiger renten meget, begynder obligationer naturligvis at se mere attraktive ud. Og så vil det naturligt give anledning til en genforhandling af prisen på aktier, men vi kigger mere ind i en korrektion end en vending i markedet, lyder det fra chefstrategen.
Der er naturligvis også forskel på, hvordan stigende renter påvirker de forskellige dele af markedet. Hvor finansaktierne stortrives i et miljø med rentestigninger og økonomisk bedring, så er rentestigningerne hård kost for bl.a. tech-aktierne, hvor prisen er baseret på forventninger til en indtjening, der kommer engang ude i fremtiden.

Også forsyningssektoren bliver ramt, fordi den med sin defensive egenskaber ofte bliver betragtet som et alternativ til obligationer. I dette tilfælde er det dog igen vigtigt, at man laver en holistisk analyse, lyder det fra Klaus Dalsgaard.

"Forsyningssektoren er påvirket af mange andre ting end lave renter, og en helt afgørende faktor er den grønne omstilling, som der er massiv politisk opbakning til. Det er en strukturel tendens, der har enorm rygvind, og hvor den sektor spiller en afgørende rolle. Af samme årsag fastholder vi vores overvægt i forsyningssektoren, fordi vi tror på den grønne historie,” siger Klaus Dalsgaard.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.