Abonnementer

Få overblik over dine abonnementer

I mobil- og netbanken kan du tilmelde dig denne gratis service, så du altid har overblik over de abonnementer, du betaler fra dine Nykredit-konti eller -kort. Og så du med få klik kan opsige et abonnement, du ikke længere er interesseret i.

Så nemt er det

Du tilmelder dig ved at give samtykke, første gang du logger på. Når du har gjort det, får du:

  • overblik over de abonnementer og faste betalinger, du betaler fra dine Nykredit-konti (også fælleskonti) og -kort
  • overblik over, hvor mange penge du bruger på abonnementer hver måned
  • hjælp til hurtigt at opsige et abonnement, du ikke længere er interesseret i
  • besked, når der dukker nye abonnementer op hos dig.

Spørgsmål og svar om Abonnementer

Hvad er Abonnementer?

Abonnementer er en gratis service til dig i din net- og mobilbank. Du får overblik over de abonnementer og faste betalinger, som du betaler via dine Nykredit-konti og -kort. Abonnementer og tilbagevendende betalinger, der kører via fælleskonti - det vil sige konti, du har sammen med andre – er også med i overblikket. Med servicen kan du desuden nemt og hurtigt opsige de abonnementer, du ikke længere ønsker.

Hvilke abonnementer er med?

Servicen dækker abonnementer, du betaler via dine Nykredit-kort og -konti. Dine faste udgifter til fx forsikring, a-kasse, institution, Brobizz og Rejsekort er ikke med, men du kan se dem i en separat oversigt.

Hvilke abonnementer er ikke med?

Hvis du har abonnementer, du betaler via en overførsel eller et indbetalingskort, fremgår de ikke af dit abonnementsoverblik. Det skyldes, at systemet ikke kan identificere, om overførslen/betalingen vedrører et abonnement.  

Hvordan virker Abonnementer?

Abonnementer registrerer dine kontobevægelser og genkender de betalinger, der går til abonnementer og faste betalinger. Du får også besked, hvis der dukker et nyt abonnement op.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du går i net- og mobilbanken, hvor du kan tilmelde dig – enten direkte fra forsiden eller under ”Abonnementer” i menuen. For at komme i gang med Abonnementer skal du – første gang du logger på – give samtykke.

Hvorfor skal jeg give samtykke for at bruge servicen?

Vi har brug for dit samtykke til, at vi må køre dine data gennem det filter, som finder dine abonnementer og gør det muligt at vise dem. Vi passer godt på dine data og bruger dem ikke til andet end det, du giver samtykke til.

Kan jeg selv fjerne og tilføje abonnementer til overblikket?

Du kan fjerne et abonnement fra overblikket ved at skjule det. Hvis du mener, der mangler et abonnement på din oversigt, kan du hjælpe os med at finde det. Det gør du ved at finde din seneste betaling til abonnementet under ”Find abonnement”. Tryk på betalingen og svar ”Ja” til, at det er et abonnement. Så kigger vi på det hurtigst muligt, og hvis betalingen opfylder kriterierne for at være et abonnement, bliver det tilføjet på din oversigt.

Hvilke abonnementer kan jeg opsige?

Du kan kun opsige abonnementer, som du selv har indgået. På abonnementer betalt fra fælleskonti kan det enkelte abonnement kun opsiges af den person, der har tegnet det.

Jeg har opsagt et abonnement, men det fremgår stadig af min oversigt – hvorfor?

Selvom du har opsagt dit abonnement, vil det fremgå af oversigten, indtil der ikke længere bliver opkrævet betaling.