Netbanken – sådan gør du
Forsiden - Mit overblik
Hvordan bestiller jeg en ekstra konto?
Har du brug for en ekstra konto til dig selv, kan du bestille den i netbanken.
Sådan gør du:
- Vælg 'Konti' i menuen
- Klik på 'Bestil produkter' i højre side
- Vælg, hvilken type konto du ønsker at bestille
Den valgte konto vil nu blive oprettet hurtigst muligt, og du vil snart kunne se den fremgå på din kontooversigt.
Hvordan tilpasser og udskriver jeg min posteringsoversigt?
Hvordan investerer jeg selv?
Vi har samlet en række videoguides, der viser hvordan du nemt selv kan investere i fx aktier, obligationer og fonde i MitNykredit Netbanken.
Se videoguides: Sådan investerer du i MitNykredit netbanken
Hvor finder jeg e-Boks i netbanken?
Overførsler
Hvordan laver jeg en overførsel?
Følg disse trin, når du skal lave en overførsel (se billede nedenfor):
1. Indtast det beløb, du vil overføre
2. Vælg, hvilken af dine konti du vil overføre fra
3. Vælg modtager
- Egen konto – hvis du skal overføre mellem dine egne konti
- Gemt modtager – hvis du skal overføre til en anden person, som du har gemt betalingsoplysninger på
- Ny modtager – hvis du skal overføre til en anden person via registreringsnummer og kontonummer
4. Vælg om det skal være en fast overførsel'
5. Vælg hvornår beløbet skal overføres
6. Udfyld, hvad der skal fremgå som posteringstekst på din konto og modtager konto (valgfrit)
7. Når det hele er, som du ønsker, godkender du overførslen.
Hvordan opretter eller ændrer jeg en fast overførsel?
Ønsker du at oprette en fast overførsel til fx din budgetkonto eller en opsparingskonto, kan du gøre det uden gebyr i netbanken. Se "Hvordan laver jeg en overførsel?".
Når du selv opretter den faste overførsel, kan du også selv slette den igen eller ændre fx beløbets størrelse uden gebyr. Sådan gør du:
- Vælg Faste overførsler under menupunktet Betal og overfør.
- Vælg den overførsel, du vil ændre, ved at klikke på kontonummeret i kolonnen Til kontonr.
- Du får nu vist oplysningerne for den faste overførsel. Har du selv oprettet overførslen, fremgår dit navn under afsnittet Godkendelse, og du har mulighed for at ændre den ved at klikke på en af mulighederne nederst på siden.
Vi vil også gerne hjælpe dig med at oprette en fast overførsel. Men så skal du være opmærksom på, at det koster et gebyr, og at du ikke selv kan ændre eller slette den igen.
Hvordan laver jeg en overførsel til udlandet?
Du finder Overførsel til udlandet i venstremenuen under punktet Betal og overfør.
For at oprette en overførsel kan du følge denne guide: Sådan laver du en overførsel til udlandet i netbanken
Når du bruger netbanken på samme enhed, som du har MitID appen
Når du har godkendt med MitID appen, skal du efterfølgende gå tilbage til netbanken for at modtage netbankens kvittering. Ellers bliver din handling ikke gennemført.
Kan jeg ændre en gemt modtager?
Vil du ændre navn eller kontonummer på en gemt modtager i Overfør-funktionen, skal du slette modtageren og oprette den på ny.
Betalingsservice
Hvor tilmelder jeg en betaling til Betalingsservice?
Sådan tilmelder du en betaling til Betalingsservice
- Åbn menupunktet 'Betal og overfør' og vælg 'Betalingsservice aftaler'
- Klik på 'Tilmelde ny aftale' i bunden af oversigten
- Vælg, hvilken konto aftalen skal hæves på
- Indtast PBS-nr., debitorgruppenr. og kundenr. Du finder disse oplysninger på indbetalingskortet
- Klik på 'Næste' og derefter på 'Tilmeld'.
Vær opmærksom på, at du fortsat skal betale den regning, du har modtaget, manuelt, da det kun er fremtidige betalinger, du tilmelder til Betalingsservice.
Vi kan også gøre det for dig. Det koster dig 10 kr. pr. aftale.
Hvor finder jeg bilag til Betalingsservice-betaling?
Det finder du i e-Boks.
Hvordan kan jeg afvise en Betalingsservice-betaling?
Senest den 7. i en måned kan du afvise en kommende BS betaling og få tilbageført en BS betaling, der allerede er gennemført i denne måned. Klik på betalingen, så finder du knappen nederst på posteringsdetaljen.
Hvorfor kan jeg ikke se mine Betalingsservice-betalinger for næste måned?
Næste måneds betalinger via Betalingsservice er først synlige i netbanken den 5. sidste bankdag i måneden.
Hvor finder jeg tidligere Betalingsservice-oversigter?
Du kan finde alle månedlige betalingsoversigter fra Betalingsservice i din e-Boks.