Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Privatøkonomi | 2 min

Private Banking-kunder sender Nykredit til tops i EPSI-måling

Nykredit har de mest tilfredse Private Banking-kunder. Det viser et netop offentliggjort studie, som omtales i blandt andet FinansWatch.

Nykredit

”Nykredit er super gode til at leve op til kundernes forventninger. Kunderne giver udtryk for, at de får meget kompetent rådgivning, og at de oplever, at de er meget vigtige for banken.”

Sådan lyder motivationen for Nykredits førsteplads i en spritny EPSI-måling af 1002 danske Private Banking-kunders tilfredshed med deres bank. Det er første gang, EPSI måler på tilfredsheden i netop dette kundesegment.

I Nykredit Private Banking er man selvfølgelig stolt – både over både kåringen og ordene, der følger med.

”Fundamentet for Private Banking-disciplinen er i høj grad den personlige relation, og det glæder mig meget, at kunderne mærker, at vi værdsætter og prioriterer dem højt, og at den personlige relation går hånd i hånd med kompetent rådgivning på et højt niveau. Det er den første EPSI-måling blandt Private Banking-kunder i Danmark, og vi kendte ikke til målingen, før vi fik beskeden om vores placering. Det var en dejlig overraskelse, der bragte stor glæde og stolthed hos os i Nykredit,” siger Lene Qvist, direktør for Private Wealth Management i Nykredit.

Læs mere om studiet og motivationen for kåringen hos FinansWatch her.

 

Prisregn til Nykredit Private Banking i 2024

I november modtog Nykredit Private Banking også hæder fra både kunder og professionelle branchefolk, der hver især kårede Nykredit som Danmarksmester i Private Banking. Læs mere om kåringerne her.

Om EPSI Rating

EPSI Rating har målt kundetilfredsheden i Danmark siden 1999 på tværs af en række brancher, herunder banksektoren. EPSI Rating Danmark er en del af EPSI Rating Group, der udfører uafhængige og regelmæssige målinger af kundetilfredshed i forskellige brancher i de nordiske lande og i flere andre europæiske lande.

Om studiet

Undersøgelsen af kundetilfredsheden i private banking segmentet er baseret på 1002 interviews. Interviewene er gennemført i perioden 14. oktober til 12. november af EPSI Data Collection Services for EPSI Rating Danmark. Respondenterne i undersøgelsen er danskere, som er private banking kunde (eller har minimum 2m DKK i investerbare midler).

Relaterede Artikler