*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Privatøkonomi | 3 min

Grønt Billån billigst i nyt FDM-pristjek

Der er mange penge at spare på billånet ved at vælge elbil frem for benzinbil. Men du kan også spare tusindvis af kroner ved at vælge den billigste bank, viser ny prissammenligning fra bilejernes interesseorganisation FDM.

Nykredit

Der er to måder, du kan spare penge på dit billån. Den ene er at købe en elbil frem for en benzinbil. Den anden er at vælge banken med det billigste lån. Lad os se på bilvalget først.

Der er ikke en bank med respekt for sig selv, der i dag ikke har et særligt billån til køb af elbiler. Og disse lån er ofte langt billigere end lån til biler, der kører på benzin. Afhængig af hvor dyr en bil du køber, kan der være op til 50.000 kroner at spare på billånet alene ved at købe en elbil frem for en benzinbil, viser FDM’s udregninger.

Prissammenligningen viser også, at det i det i syv ud af otte banker er billigere at købe og eje en elbil til 350.000 kroner end en benzinbil til 250.000 kroner.

Nykredit billigst på lån til elbiler

De attraktive lån til elbiler gør altså elbilen til et billigere valg. Men der er yderligere penge at spare ved at vælge den billigste bank.

FDM har beregnet besparelserne på tre størrelser lån, 250.000, 350.000 og 450.000 kroner, til både elbil og benzinbil, som afbetales over syv år, og de viser priserne i otte banker i Danmark.

Nykredit har de billigste lån til elbiler uanset bilens pris. Den største forskel findes på billånet i mellemklassen – de 350.000 kroner – hvor man som bilejer slipper 24.000 kroner billigere ved at vælge Nykredit frem for banken med det dyreste lån i prissammenligningen.

Hold øje med ÅOP

Det er altså ikke småbeløb, det drejer sig om, når du låner til en ny bil. FDM anbefaler, at du som bilkøber fokuserer på lånenes ÅOP, det vil sige Årlige Omkostninger i Procent. Den største forskel i FDM’s sammenligning findes på elbilerne i prisklassen 250.000 kroner. Her ligger Nykredits ÅOP på 3,5 procent mens banken med det dyreste lån har en ÅOP på 6,1 procent.

”Der kan være en stor besparelse ved at vælge det billigste billån, og derfor kan et bilkøb være en god anledning til at give dit bankengagement et eftersyn – især hvis du får tilbud fra en bank, som samarbejder med dit eksisterende realkreditinstitut,” anbefaler FDM.

Læs artiklen hos FDM her.

Bedst i test

I 2023 gav Forbrugerrådet Tænk - for andet år i træk - det eftertragtede Bedst i test-stempel til Grønt Billån fra Nykredit. I den store undersøgelse undersøgte Forbrugerrådet Tænk de bedste og billigste lån til elbiler. Det kan du læse mere om her.

Grønt Billån fra Nykredit

Grønt Billån er til dig, der ønsker at købe en elbil. Vi har gjort det nemt for dig at finansiere din nye bil med et Grønt Billån, som er ét af de skarpeste billån på markedet. Lånet gælder både nye og brugte biler, det har en attraktiv rente og lave omkostninger. Du skal selv have minimum 20 procent af prisen i udbetaling og have samlet din daglige økonomi og boligfinansiering i Nykredit for at kunne få et Grønt Billån.

Læs mere om Grønt Billån og prøv vores beregner

Relaterede Artikler