
Indbetaler du mere til ratepensionen, end der gives fradrag for? Så kan du risikere at blive dobbeltbeskattet
Tæt på 40.000 borgere har indbetalt godt 9.000 kr. mere til ratepensionen, end der gives fradrag for. Og er du en af dem, så er der god grund til at være opmærksom. Du risikerer nemlig at blive beskattet to gange - både i indbetalingsåret og igen i udbetalingsåret.

Vil man undgå dobbeltbeskatningen, skal man sørge for at flytte eller få udbetalt den overskydende betaling.
Når man ikke at få rettet det inden årsskiftet, vil man modtage en påmindelse, på forsiden af årsopgørelsen, som offentliggøres i marts 2024.
Som noget nyt vil du, hvis du er berørt af det, modtage et brev i forbindelse med årsopgørelsen, der gør opmærksom på problemet og vejleder om, hvordan du kan forholde dig.
I 2023 er beløbsgrænsen 60.900 kr., uanset om indbetalingerne er sket gennem en arbejdsgiveradministreret eller privat ratepension.
Nyt job eller en privat ratepension? SÃ¥ er det mest sandsynligt at du har indbetalt for meget.
Kendetegnende for situationer, hvor der er indbetalt mere end beløbsgrænsen på ratepensionen, er ved jobskifte i løbet af året hvor der er flere arbejdsgivere og pensionsopsparinger, eller hvis man har valgt at lave en ekstra indbetaling på en privattegnet ordning.
Der er tre muligheder for at få pengene tilbage:
- Få det overskydende beløb udbetalt
- Opnå fradrag for indbetalingen ved at overføre det overskydende beløb til en fradragsberettiget livrente. Deadline for at få det ændret årsopgørelsen er den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det for meget indbetalte beløb skal altid overføres til pension med samme status – altså privattegnet til privattegnet ordning og arbejdsgiveradministreret til arbejdsgiveradministreret ordning.
- Lade beløbet blive stående på ratepensionen, og få de ikke-fradragsberettigede indbetalinger retur krone-for-krone på et senere tidspunkt uden skat. Dette forudsætter, at det manglende fradrag kan dokumenteres til den tid.
Pension er ikke det emne som fylder mest i hverdagen, men kan man genkende sig selv her, så er det værd at give sin/sine ratepensioner opmærksomhed. Sammen med banken eller pensionskassen, kan man lave en plan for at få pengene, så du undgår dobbelt beskatning.

Relaterede Artikler

Konfirmation – spar penge med stil

Vi ændrer navne på udvalgte produkter
