Fyldte gaslagre gør Europa godt klar til vinteren

Lyt til podcasten - eller få analysens vigtigste pointer i artiklen nedenfor

Det er ikke mere end et år siden, at gaskrisen var en alvorlig trussel mod Europa. Den russiske gas flød ikke længere ind i de europæiske lande som før, erstatningen i form af flydende naturgas, LNG, var usikker, og vinteren var på vej. Gaspriserne steg til himmels, og nu ventede recession og kulde i de europæiske hjem forude, lød overskrifterne.

Men virkeligheden blev en helt anden, og det kommer os til stor gavn i dag, fortæller cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, i en ny analyse af energisituationen i Europa:

”For det første virkede markedet efter hensigten. De skyhøje priser på gas pressede efterspørgslen ned, og samtidig blev LNG-importen højere, end de fleste havde turdet håbe på. Til og med blev vi hjulpet godt på vej af en relativt mild vinter i Europa. Alt i alt betød det, at lagersituationen aldrig blev kritisk”, siger Palle Sørensen.

Den overraskende hurtige omstilling til import af LNG på skibe betød, at lagrene hurtigt kunne fyldes, når der var behov. Selv da de europæiske gaslagre var på det laveste i foråret, var de stadigvæk omkring 55 procent fyldte. Til sammenligning var de kun på 18 procent i marts 2018.

Gasimporten er lav lige nu

Ser man på den aktuelle situation, ligger de europæiske gaslagre lige nu på 95 procent af kapaciteten. Det betyder, at Europa for tiden kun importerer lidt over halvdelen af, hvad der kom ind i 2021, da importen var på sit højeste. En situation, der får advarende ord med på vejen af  analytikere, men der er intet unormalt ved denne situation, fastslår Palle Sørensen:

”Når gaslagrene er fyldte flere steder, og efterspørgslen fortsat er relativt lav, så er der ikke noget faretruende ved, at importen falder. Det er naturlig konsekvens af, at udbud og efterspørgsel skal mødes, når der ikke er lagerkapacitet”.

Læs også: Nykredit ekskluderer i alt 483 olie, gas-og kulselskaber

Industrien bliver ramt

Mens forsyningssituationen altså er rigtig god, så er prisen på gas stadig et følsomt emne. Aktuelt handles gassen, der sendes til Europa, til ca. 40 EUR pr. MWh. Det er meget langt fra toppen på 300 EUR sidste år, men fortsat det dobbelte i forhold til det gennemsnitlige niveau fra årene op til coronakrisen. Det rammer især Tysklands industri.

”Nok har den samlede industriproduktion igennem 2022 og første halvdel af 2023 holdt skindet på næsen, men de mest gasafhængige brancher, som for eksempel kemiindustrien, har skruet ned for produktionen. Sammen med den seneste tids grelle industriindikatorer som PMI er der ingen tvivl om, at den tyske industri er udfordret i øjeblikket”, siger Palle Sørensen.

Oliepriser presser inflationen

Også fra olieprisen kommer der et pres på økonomierne. Lige nu ligger olieprisen på ca 97 dollar pr tønde – en stigning på omkring 30 procent siden sommeren. 100 dollar i løbet af vinteren er meget tænkeligt, og pilen peger endda endnu højere op. Det kan få indflydelse på inflationen, hvor energi spiller en stor rolle, og dermed også på rentedannelsen. Det udfordrer Den Europæiske Centralbank.

”ECB kom forleden med en ny prognose for europæisk økonomi, og der kan vi se, at de skruer op for inflationsforventningerne ret markant både i år og næste år. Det er sandsynligvis som konsekvens af de stigende oliepriser.”

Dog er olieprisen modsat gasprisen næsten den samme over hele verden. Dermed har de stigende oliepriser den samme indflydelse på virksomhedernes konkurrencekraft på globalt plan.

”Så, det har betydning, men det har ikke den helt samme dramatiske betydning. Og så skal vi huske på, at olieprisen måske nok lige nu er meget høj, men i historisk perspektiv har vi før haft en pris på 100 dollar pr. tønde, så det er ikke i den forstand voldsomt bekymrende. Der kan stadig være godt gang i økonomien”, konkluderer Palle Sørensen.

Nykredit har mange grønne fordele. Bliv fx klogere på, hvordan du kan spare energi i din bolig.