Artikel
Privatøkonomi
|
7 min
Nu er det slut med modregning af arbejdsindtægt i folkepensionen
Modregning af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffes.
Lovændringen kan give op til 173.268 kr. mere om året før skat, svarende til 14.439 kr. før skat om måneden, hvis man vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, efter man er berettiget til folkepension.
Nu er det muligt for pensionister at have egen arbejdsindkomst, uden at det modregnes i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Første del af aftalen vedrørende afskaffelsen af ægtefællemodregning blev vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft 1. januar 2023.
Lovændringen er den helt rigtige vej at gå, fordi det giver gode muligheder for både seniorerne og virksomhederne, siger formueekspert i Nykredit Jeanette Kølbek:
”Det er positivt, at lovændringen nu endeligt er vedtaget, for den kan være med til at skabe et mere fleksibelt seniorliv, hvor det er muligt at hoppe ind og ud af arbejdsmarkedet. Samtidig får virksomhederne mulighed for at tiltrække og holde på seniorerne, som ellers kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.”
De nye regler gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Det betyder, at der reguleres for folkepension udbetalt for kalenderåret 2023, hvis der har været modregning for indtægt ved personligt arbejde. Regeringen forventer at 50.000 personer kan få glæde af afskaffelsen.
Størst gevinst til enlig med arbejdsindkomst på mere end 56.800 kr./md.
Er man enlig med en månedlig arbejdsindkomst på mere end 56.800 kr. før skat, vil man opnå den største gevinst.
”Med lovændringen forsvinder al modregning i folkepensionen, når man har egen arbejdsindtægt, og det kan give op til 173.268 kr. om året før skat i folkepension, svarende til 14.439 kr. før skat om måneden. Tidligere ville man med en løn på over 56.800 kr. om måneden, blive modregnet helt i folkepensionens grundbeløb og tillæg. Har man en løn der er mindre end 56.800 kr. før skat om måneden, har man også fordel af de nye regler. Har man som enlig en månedlig arbejdsindkomst på eksempelvis 30.000 kr. før skat, vil lovændringen give en månedlig gevinst på 3.036 kr. før skat”, siger Jeanette Kølbek.
For enlige med en månedsløn på mindre end 17.800 kr. før skat, vil lovændringen ikke have nogen påvirkning. Med en månedsløn på mindre end 17.800 kr. før skat, påvirkede de gamle modregningsregler heller ikke folkepensionen.
Gift eller samlevende med en folkepensionist?
Er man gift eller samlevende med en folkepensionist, er der også en betydelig gevinst at hente, hvis man bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.
”Er månedslønnen på 56.800 kr. før skat eller højere, vil den månedlige gevinst før skat blive op til 10.657 kr. Er den månedlige bruttoløn på mellem 25.400 kr. og 56.800 kr., er der også en gevinst at hente. Men jo lavere lønnen er, desto mindre er den månedlige gevinst. Så tjener man eksempelvis 30.000 kr. om måneden før skat, vil lovændringen give en lille månedlig gevinst på 351 kr. før skat”, siger Jeanette Kølbek.
Er månedslønnen under 25.400 kr. før skat, vil lovændringen ikke have en påvirkning, ligesom de gamle modregningsregler heller ikke gav modregning i folkepensionen.
Udskudt folkepension skriver sig måske ind i historiebøgerne
Den primære årsag til at udskyde udbetalingen af sin folkepension, har hidtil været, hvis man fortsat var aktiv på arbejdsmarkedet som pensionist, og derfor som følge af arbejdsindkomsten blev modregnet i folkepensionen. Når modregningen nu ophører, forsvinder også det gode argument for at udskyde folkepensionen.
”Vi forventer at lovændringen vil få langt de fleste arbejdende pensionister til at starte udbetalingen af deres folkepension. For skal man gøre regnestykket op, om hvorvidt man skal starte udbetaling eller udskyde folkepensionen, kan det være vanskeligt at sætte to streger under, da den afgørende faktor i sidste ende er, hvor gammel man bliver. At udskyde folkepensionen er altså et væddemål om hvor gammel man bliver, da efterladte ikke kan overtage den udskudte folkepension”, siger Jeanette Kølbek.
Den økonomiske gulerod er ekstra stor, hvis man bliver to år på arbejdsmarkedet
Uden sammenhæng til den netop vedtaget lovændring, skal man huske den såkaldte skattefri seniorpræmie.
Fortsætter man med at arbejde efter folkepensionsalderen, har man mulighed for at optjene en skattefri seniorpræmie det første og andet år. Det første ekstra år på arbejdsmarkedet er det skattefrie beløb på 45.415 kroner (2023), og det andet år er det 27.033 kroner (2023). Arbejder man tre år eller flere år, efter man når folkepensionsalderen, er der ingen skattefri seniorpræmie.
