Artikel
Bolig
|
3 min
Billigst i test – TÆNK anbefaler realkreditlån fra Totalkredit
Forbrugerrådet Tænk Penge har testet realkreditlån og konkluderer at Totalkredit er klart billigst. Derfor tildeles Totalkredit stemplet ’Tænk Anbefaler’. Det sker for anden gang i streg.
Overvejer du at købe en ny bolig? Så er der penge at spare, hvis du finansierer købet gennem Nykredit/Totalkredit. Det er konklusionen på Forbrugerrådet Tænks nye undersøgelse af realkreditmarkedet, hvor realkreditlån fra alle fire realkreditinstitutter i Danmark blev gået efter i sømmene.
Ved at opstille otte forskellige lånesituationer har Forbrugerrådet Tænk undersøgt, hvor du betaler de laveste løbende omkostninger til realkreditinstituttet – det vil sige omkostninger, du som boligejer skal betale til realkreditinstituttet, når du låner penge af dem. Konklusionen er, at Nykredit/Totalkredit er billigst i samtlige otte lånesituationer.
Foreningsejerskab er et vindende koncept
Afgørende for, at Nykredit/Totalkredit er billigst i testen, er konceptet KundeKroner, som er en rabat på den bidragssats, du betaler, for at have et realkreditlån hos Totalkredit. KundeKroner er en ud af flere ForeningsFordele, som du kan få, fordi Nykredit er ejet af en forening af kunder, Forenet Kredit, der har som erklæret mål at give så meget som muligt af Nykredit-koncernens overskud tilbage til kunderne. Foreningsejerskab betaler sig med andre ord.
Læs hele testen her: Der ER prisforskelle på realkreditlån