Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Bolig | 3 min

Stigende renter har minimal effekt på forældrekøbet

Går du med forældrekøbstanker? Så er der godt nyt. På trods af stigende renter er det nemlig stadig billigt at låne, hvis du vil hjælpe dit barn på vej ved at købe en bolig. Her kan du blive klogere på, hvilke muligheder du har.

Nykredit

Renten har været historisk lav de seneste mange år, men er steget markant i 2021. Det har medført dyrere lån til forældrekøb, som typisk har en lang rentebinding. Stigningen er nemlig større, jo længere rentebindingen på lånet er. Det er altså lån med fast rente i 30 år og F5-lån, der er steget mest, mens lån med den kortest mulige rentebinding stort set er uændret.

Heldigvis er merudgiften trods alt begrænset. Et lån på 1 million kroner med fast rente koster 200 kroner mere efter skat i månedlig ydelse sammenlignet med ved indgangen til i år. Stigningen på et F5-lån er kun 70 kroner om måneden.

Lån med fast rente er populært

Når du skal vælge lån, skal du dog ikke kun have den nuværende rente for øje. ”Du skal først og fremmest tage stilling til, hvad du har det bedst med: enten en fast rente, som du kender i al den tid, du har lånet, eller en lavere rente nu, men hvis udvikling, du ikke kan være sikker på,” siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Lån med fast rente er i øjeblikket populært hos boligkøberne. Dels fordi den faste rente giver tryghed, men også fordi lånene falder i kurs, når renten stiger. Det betyder, at du kan købe din egen gæld tilbage for mindre, end du skylder. Sagt med andre ord: når renten stiger, falder kursen, og det gør, at du skylder mindre. Det kræver dog, at du lægger lånet om eller indfrier lånet, fordi du sælger boligen igen.

F5-lån kan være oplagt ved forældrekøb

Selvom lån med fast rente er populært hos boligkøberne, kan et F5-lån, hvor renten tilpasses hvert femte år, passe rigtig godt med tidshorisonten for nogle forældrekøb. Hvis du ved, at dit barn skal studere de næste fem år, kan du med et F5-lån sikre en lav rente i hele studieperioden, og i øjeblikket får du faktisk en rente, der er omkring nul.

”Hvis dit barn er lidt længere om studiet end normeret tid, så kan du heldigvis tilpasse rentebindingen, når lånet skal rentetilpasses efter 5 år”, siger Sune Malthe-Thagaard.

Tal med din bankrådgiver om dine muligheder

Der er mange andre ting end tidshorisonten, der spiller ind på, hvilket lån der er bedst for dig. Fx kan det være, at du kan optage lån i friværdien i din egen bolig eller bruge af en privat opsparing. Tal med din bankrådgiver, eller udfyld kontaktformularen her, og lad os kontakte dig.




Skattefordel er fjernet

Hvis du går i forældrekøbstanker, skal du være opmærksom på, at du skattemæssigt er sidestillet med almindelige boligkøbere. Tidligere ville du have haft et højt skattefradrag, hvis du lejede boligen ud til fx din søn eller datter. Den fordel har du ikke længere. Forældre kan altså fortsat købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men de vil ikke kunne opnå særlige skattemæssige fordele som før.

Model.Name photo

Sune Malthe-Thagaard

Chefanalytiker i Totalkredit: Rådgiver og inspirerer danskerne om lånefinansiering ud fra det aktuelle renteniveau og relevante realkreditprodukter.

Relaterede Artikler