Før dit første boligkøb

Når du køber ejerbolig, skal du kunne lægge mindst fem procent af boligens værdi i udbetaling. Du kan finansiere op til 80 procent af boligens værdi med et realkreditlån, og resten med et boliglån som fx BoligLån Køb.

Fordelingen ift. at finansiere en ny ejerbolig vil derfor ofte se således ud:

• 80% realkreditlån
• 15% boliglån
• 5% egen udbetaling*

*Udover de 5% til udbetaling på boligen skal du også betale handelsomkostninger som fx omkostninger til advokat, købermægler, skøde mv.

Andelsboliger finansieres med særlige AndelsBoligLån.

Læs også: Hvad er et realkreditlån?

Har du fundet en bolig, du kan lide, kan du tjekke, hvor meget lånet vil koste. Brug vores beregner for at se forskellige priseksempler. Her kan du også lege med tallene og se, hvad der sker, hvis du kan lægge en større udbetaling, eller skifter mellem lån med fast og variabel rente.

Prøv vores beregner

Du skal forvente, at der er en del omkostninger, når du køber bolig. Du skal betale tinglysningsafgift til staten for at få tinglyst både skødet, realkreditlånet og boliglån. Derudover kan der være gebyrer til banken, og hvis du vælger at kurssikre, vil der være en udgift til det også. Der kan være udgifter til advokat, byggesagkyndig, flyttefolk osv.

Hus, ejerlejlighed, andelslejlighed. Det handler både om, hvordan du godt kunne tænke dig at bo, men også om, hvordan du kan låne pengene til dit nye hjem. Der er nemlig forskel på, hvilke lånetyper du kan få, og om du selv står for ansvaret – og regningen – når bygningerne skal renoveres.

Læs mere: Hvilken type bolig skal jeg vælge? 

Et forældrekøb er en bolig, du som forælder køber og lejer ud til dit barn. Finansieringen skal tage udgangspunkt i din egen økonomiske situation men skal også tage højde for, at du fx får lejeindtægter fra dit barn. Der er særlige regler forbundet med forældrekøb, så det er en god ide at have en revisor eller advokat med på råd.

Læs mere om forældrekøb og prøv beregner

Når du skal låne penge i banken, vil vi bede dig lægge et budget. Budgettet skal vise, hvad du har af indtægter og udgifter. Alle faste udgifter skal med, dvs. vand, varme, mad, forsikringer, bil, institutionsplads mv., og du skal kende dine indtægter, som er din indkomst (og evt. din partners, hvis I skal bo sammen) plus eventuelle andre indtægter, hvis du fx tjener penge på din hobby, på investeringer eller andet.

I Nykredit har vi udviklet et simpelt budgetværktøj, som du kan få adgang til online. Din rådgiver sender en mail med et link til budgetværktøjet, der guider dig igennem budgetlægningen.

Rådighedsbeløbet er det beløb, din husstand har tilbage hver måned, når de faste udgifter til fx bolig, bil, forsikring mv. er betalt. Rådighedsbeløbet er det, der skal dække mad, tøj, fornøjelser samt ferier osv.  

Det kan variere meget fra familie til familie og fra person til person, hvor stort et rådighedsbeløb, der er brug for. Og det afhænger i høj grad af, hvad du/I tidligere har været vant til at leve for. Derfor er det også vigtigt at have en ærlig dialog om behov, ønsker og drømme, så vi kan rådgive dig bedst muligt og med udgangspunkt i din situation. Det er altså tale om individuel vurdering lige efter den konkrete situation.
Læs mere: Månedsøkonomi og budget til boligejere

Gæld udelukker ikke din mulighed for at låne til en bolig. Vi tager altid udgangspunkt i din konkrete situation, når vi rådgiver dig om dine boligdrømme

Arbejdsform og -tid er ikke afgørende, når vi rådgiver dig om boligkøb. Vi har rådgivere, som er specialiserede i at rådgive selvstændige, hvor hele eller dele af indtægten kommer fra virksomheden. Derudover rådgiver vi også kunder, som fx er på efterløn, førtids- eller folkepension. Uanset hvad din situation er, så er vi klar til at rådgive dig.  

Hvis I ønsker at købe boligen sammen, er det en god ide at søge rådgivning hos en advokat. I kan overveje at få særeje eller samejeoverenskomst, da det kan være relevant, når jeres formueforhold er forskellige.

Hvor meget tjener du, hvor meget har du sparet op, og hvad har du af gæld? Det spiller alt sammen ind, når vi skal beregne, hvor dyr en bolig, du kan købe.

Prøv vores beregner, hvor du får et estimat på, hvor meget du cirka kan købe bolig for.

Husk, at du altid kan kontakte en rådgiver for at få en mere præcis vurdering af, hvad du rent faktisk kan låne.

Når du køber en bolig, skal du som minimum altid selv betale 5 procent af boligens pris – det er et lovkrav. Derudover skal du også selv betale handelsomkostninger, fx omkostninger til advokat, købermægler og skøde. Som boligkøber skal du derfor have en opsparing, der er stor nok til at dække det hele. Når du sparer op med en BoligOpsparing kan du få en bonus, og dine penge er ikke bundet, så du kan altid vælge at bruge dem, som du vil, hvis du vælger ikke at købe bolig alligevel.

Læs mere om BoligOpsparing