Boligkøb

Forældrekøb

Når børnene flytter hjemmefra, hvor flytter de så hen? Et forældrekøb kan være en mulighed for, at du som forælder sikrer dit barn et sted at bo. Samtidig skal du tage stilling til dine egne boligbehov og økonomi, når børnene flyver fra reden.

Køb af bolig til dit barn

Om et forældrekøb er attraktivt for dig afhænger af en individuel vurdering, da formueforhold- og sammensætning, behov for lån, boligpriserne og bevægelser på rentemarkedet spiller ind. Det er vigtigt at få en konkret beregning for at sikre, at der er balance mellem ejerudgifter, herunder finansieringsomkostninger og lejeindtægter.

Læs også artikel om forældrekøb på Totalkredit.dk: Tænk lånet til forældrekøbet sammen med din økonomi.

Vær opmærksom på

Når du køber en lejlighed som forældrekøb, skal du blandt andet undersøge, om du må leje den ud. Det kan du se i vedtægterne eller i eventuelle servitutter. Du skal fremleje lejligheden på sædvanlig vis. Det vil sige, at du skal fastsætte en husleje, som svarer til markedet, og du skal udarbejde en lejekontrakt. En advokat eller revisor kan rådgive dig om fastsættelse af huslejen, øvrige lejevilkår, skattemæssige forhold ved udlejning og salg mv.

Salg af forældrekøb

Når du sælger lejligheden, vil din fortjeneste ved salget blive beskattet efter ejendomsavancebeskatningsloven, hvis du ikke selv har boet i den. Du har dog også mulighed for at sælge den til dit barn på særlige vilkår. Også her kan en revisor eller advokat rådgive dig om dine muligheder. Køber dit barn lejligheden, kan han eller hun sælge den skattefrit efter selv at have boet der.

Hvad er et forældrekøb?

  • Du køber en bolig.

  • Du betaler ydelser på lånet og drift af boligen.

  • Dit barn lejer boligen af dig og kan måske få boligstøtte.

4 gode råd til forældrekøb

Der er rift om de små lejligheder i de store studiebyer, og det er ikke altid nemt at finde en bolig, der er til at betale på SU. Mange forældre vælger derfor at give en hjælpende hånd i form af et forældrekøb. Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, kommer med fire gode råd til dig, der overvejer forældrekøb.

Når dit barn er flyttet hjemmefra

Bygge om eller købe ny bolig

Når børnene flytter hjemmefra, får I pludselig mere plads, og indretningen skal måske justeres, så den passer til jeres nye livssituation. Eller måske overvejer I at flytte til noget mindre. Nykredit kan hjælpe jer med at få overblik over jeres muligheder.

Forsikringer

Når børnene flytter hjemmefra, kan jeres forsikringsbehov ændre sig. Derfor er det en god idé at gå jeres forsikringer igennem. Skal børnene bo alene, er de typisk dækket af jeres ulykkesforsikring, indtil de fylder 18 år, og jeres indboforsikring indtil de er fyldt 21 år.

Kom godt videre