Prognose

Renteprognose

Her kan du læse om renteudviklingen og Nykredits forventninger hertil i de næste 12 måneder.

Informationerne udarbejdes løbende af Nykredit Markets. De angivne renter er ikke nødvendigvis tilsvarende faktiske låne- og tilbudsrenter, blandt andet som følge af tid til næste rentetilpasning, kursfradrag og fastkursaftale. 

Sådan læser du renteprognosen

  Aktuelt 01-01-25 01-04-25 01-07-25 01-10-25
CITA3 (indgår i rente på prioritetslån) 2,7% 2,5% 2,1% 1,9% 1,7%
CITA6 (indgår i rente på F-kort) 2,4% 2,3% 2,0% 1,9% 1,8%
F-kort (CITA6 og rentetillæg på 0,45%) 3,9% 2,7% 2,7% 2,4% 2,4%
F1 2,5% 2,6% 2,3% 2,3% 2,1%
F3 2,3% 2,2% 2,2% 2,1% 2,1%
F5 2,3% 2,2% 2,2% 2,1% 2,1%
Fast rente 20 år (3.5%-lån) 3,8% 3,7% 3,7% 3,7% 3,7%
Fast rente 30 år (4%-lån) 4,1% 4,1% 4,0% 4,0% 4,0%
* Den aktuelle F-kortrente henviser altid til renten som blev fastsat ved seneste rentefixing. Der er rentefixing to gange om året i henholdsvis januar & juli.

Seneste renteprognose fra Nykredit Markets er fra 07-11-2024 og genberegnet den 14-11-2024. De angivne renter er indikative og afspejler ikke faktiske lånerenter. Renter er afrundet til én decimal.                    

F-kort: Renten udgøres af CITA6-renten og et rentetillæg. Renten fastsættes to gange om året. Tillægget på F-kort fastsættes på auktion og gælder indtil refinansiering. Rentetillægget på nye lån afhænger af, hvilken obligation der udstedes i. Tillæggene på de enkelte lån ligger aktuelt på mellem 0,30% og 0,64%, afhængigt af hvornår tillægget sidst er fastsat på auktion.

TTilpasningslån: Renterne på F1, F3 og F5 er kontantlånsrenter og dermed inkl. kursfradrag på 0,3 (F1) og 0,2 (F3 og F5). Renterne er beregnet på baggrund af standardiserede obligationer, der har et helt antal år til udløb i hele prognoseperioden. Eksempelvis afspejler F3-renten således altid en 3-årig rente i modsætning til nye F3-lån, der oftest har en lidt kortere eller længere tidshorisont. F1 kan ikke fås som et nyt lån, men kun i forbindelse med et profilskifte fra eksisterende F3- eller F5-lån.

Fast rente: Renten er en effektiv rente, der tager højde for kursen og kursfradrag (0,2) på det toneangivende lån med afdrag. 

Se Nykredits aktuelle anbefalinger 

Hvad er en renteprognose?

Renteprognosen er vores bedste bud på, hvilken vej renten er på vej hen. En prognose er i sagens natur meget usikker, og den er baseret på de økonomiske nøgletal, der er tilgængelig, og vurderinger af vekselvirkninger mellem udviklingen i samfundsøkonomien, inflation og finansielle markeder.  

Du skal ikke vælge typen af realkreditlån på baggrund af renteprognoser, da prognoser netop er meget usikre. Der er altså ingen, som kan forudsige renterne i al den tid, som dit lån løber over.

Når du vælger lån, bør du derfor nøje tænke over:

  • hvor meget renterisiko, du har lyst til
  • hvor meget luft du har i din privatøkonomi
  • hvor længe du forventer at bo i din bolig

Hvis du er i tvivl om, hvilket lån der passer bedst til din situation, anbefaler vi, at du tager en snak med en af vores rådgivere. 

Informationen på denne side er udarbejdet af Nykredit Bank som baggrundsorientering for dig. Informationen er udelukkende baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Nykredit Bank påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationen. Informationen er ikke en opfordring til at handle værdipapirer og Nykredit Bank har intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af informationen. Nykredit Bank og andre selskaber i Nykredit koncernen handler med og har positioner i en række værdipapirer og kan således have positioner i værdipapirer, der er omtalt på denne side.

Nyttige links