Selvom 2024 har budt på bedring for europæisk økonomi, har det ikke været noget festfyrværkeri. Politiske spændinger og stor handelspolitisk usikkerhed fylder i øjeblikket, og selvom vi ser fortsat bedring i væksten forude, kan det være svært at være optimistisk. Analytiker Daniel Remien stiller her skarpt på europæisk økonomi.
Lavere renter giver tiltagende støtte til den europæiske økonomi, og sammen med en fortsat faldende inflation og stigende realindkomst, giver det plads til stærkere forbrugsvækst, lyder det fra Daniel Remien – og det kan være med til at sætte lidt gang i Europa.
”Vi forventer, at et højere privatforbrug kan være med til at sætte gang i eurozonen. Det ser vi allerede tegn på i det sydlige Europa, hvor Spanien lige nu har vækstførertrøjen. Vi venter en samlet vækst i eurozonen på 1,0% i 2025, hvilket er en smule højere end væksten i 2023 og 2024 på henholdsvis 0,5% og 0,8%”.
Politisk uro i de to største medlemslande, Tyskland og Frankrig, samt ny amerikansk præsident har dog de seneste par måneder skabt bekymring.
”Med de meldinger, vi hører fra den amerikanske præsident, virker en handelskrig mellem Europa og USA desværre sandsynlig. Det kan føre til tilbageholdenhed i investeringer, hvilket kan påvirke væksten negativt på længere sigt”, siger Daniel Remien.
Samtidig hænger Tyskland gevaldigt i bremsen, og det industritunge land er præget af dybe strukturelle udfordringer.
”Kansler Olaf Scholz tabte i slutningen af efteråret et tillidsvotum i den tyske forbundsdag, der betyder, at der skal afholdes valg i Tyskland i februar. Regeringen var kørt fast, og måske kan et valg være med til at skabe en ny og mere handlekraftig regering. Der er ingen tvivl om, at Tyskland har brug for strukturelle reformer, og diskussioner om at løfte gældsbremsen spøger i baggrunden - det bliver et afgørende tema i den kommende valgkamp. Vi har beskedne forventninger til tysk økonomi sammenlignet med resten af eurozonen”, siger Daniel Remien.
Også Frankrig har siden sommeren 2024 været fanget i politisk limbo, og et flertal i det franske parlament stemte i december for et mistillidsvotum mod regeringen. Henover julen formåede præsident Macron at få udnævnt en ny premierminister og regering, og det kan for en stund skabe noget politisk ro. Det er dog fortsat forventningen, at det er en midlertidig løsning, og franskmændene kan være tilbage i stemmeboksen allerede til sommer – kun et år efter, de stod der sidst.
”Frankrig kæmper med et voksende budgetunderskud, og det bliver også her nødvendigt med økonomiske politiske reformer. Spørgsmålet er blot, om det er muligt at få igennem i den nuværende politiske sammensætning. Vi venter en moderat vækst i fransk økonomi, som er mere serviceorienteret end den tyske. Den politiske uro er dog en kile til usikkerhed – og det sidste kapitel er nok ikke skrevet færdigt i denne omgang”, lyder det fra Daniel Remien.
Vi venter en moderat vækst i fransk økonomi, som er mere serviceorienteret end den tyske...
Spanien er omvendt ved at udvikle sig til en europæisk solstrålehistorie, og viser i øjeblikket vejen til økonomisk fremgang.
”Den spanske økonomi nyder godt af tidligere gennemførte reformer, og i 2025 forventes væksten stige til 3% årligt, efter en solid vækst på 2,7% i 2024. Det er en del højere end tidligere ventet. Det er særligt et stærkt arbejdsmarked og øget forbrug, som skaber grobund for den økonomiske fremgang. Derudover er Spanien fortsat en af de foretrukne rejsedestinationer for turister og slog rekord med 90 millioner besøgende i 2024”, siger Daniel Remien.
Det har dog også en slagside, hvor boligmarkedet i øjeblikket er presset, lyder vurderingen fra Daniel Remien.
”Regeringen har i januar fremlagt en plan for at tackle det øgede prispres på boliger, og den indeholder bl.a. en skat på boligkøb på op mod 100% for ikke-EU-borgere. Som en af de største modtagere af NextGenEU-fond, fortsætter det politiske arbejde med at finde kvalificerede projekter, som yderligere kan understøtte Spaniens økonomiske fremgang”.
