Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Pension
Artikel Landbrug | 4 min

Få styr på din pension

Som landmand sparer du måske op til din pension i gården, men det er ikke uden risiko. Se, hvordan du både kan sikre din pension og optimere din økonomi på samme tid, og hvilke fordele der kan være ved at indskyde på pensionen inden årsskiftet.

Nykredit

”Det er jo min gård, der er min pension.” Den sætning hører seniorformuerådgiver Helle Lillienskjold Elimar ofte. Mange landmænd sparer op til pension i bedriften, men her står alle døre ofte åbne økonomisk, og opsparingen kan forsvinde, hurtigere end den kom.”

Mange landmænd tænker over pension og har lagt et stort arbejde i økonomien i gården. Men gården kan drifte godt eller dårligt, og opsparingen kan forsvinde. Opfattelsen af, at pensionsopsparingen består af gården, medfører, at den er fuldstændig ubeskyttet,” siger Helle Lillienskjold Elimar.

Pension og skatteoptimering går hånd i hånd

Som landmand har du tit hele dit fokus på driften og er måske ikke kommet i gang med en klassisk pensionsopsparing. Men det bør du overveje, siger Helle Lillienskjold Elimar.

”Hvis du hører under virksomhedsskatteordningen, hæfter du med hud og hår. Hvis du går ned, er det alt, der forsvinder. Derfor er det en fordel med en pensionsopsparing, der er kreditorbeskyttet.”

Samtidig er der skattemæssige fordele, hvis du skulle dø, inden du går på pension.

”Det er billigere at dø fra en pensionsordning end fra virksomhedsskatteordningen. Ved død bliver du beskattet med 50 procent i virksomhedsskatteordningen, men kun med 40 procent på din pension, der går uden om boet. Pension er samtidig god arveplanlægning,” siger Helle Lillienskjold Elimar.

Som selvstændig kan du sætte 30 procent af årets resultat før renter ind på en Livslang Pension og 61.300 kroner ind på en ratepension, så du undgår at blive beskattet af pengene i virksomheden. Samtidig er dine penge sikret i pensionsopsparingen. De bliver ikke påvirket af gårdens økonomi, og de vil stå der også i dårlige tider.

Investér med omtanke – også i din pension

Ønsker du, at din pensionsopsparing investeres på en måde, der kan understøtte virksomheder, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid? Vi kan hjælpe dig med at vælge en investeringsprofil, hvor dine investeringer kan være med til at fremme løsninger inden for klima, miljø og sociale forhold (ESG) – områder, der spiller en vigtig rolle i omstillingen til et mere ansvarligt samfund. En sådan tilgang kan også have relevans for din ESG-rapportering.

Det skal du nå inden jul

Hvis du gerne vil have det maksimale ud af din pensionsordning, skal du kontakte din rådgiver hurtigst muligt for at høre om dine muligheder, og hvor meget du med fordel kan skyde ind på din pension i indeværende år.

Har du endnu ikke en pensionsordning? Kontakt din rådgiver, og lad os finde den bedste løsning til dig.

Relaterede Artikler