Nyt element i risikostyringen: at få varerne frem

Efter to år med pandemi og Brexit-uro skulle 2022 være året, hvor vi begyndte at vende tilbage i normalen. Chefstrateg Klaus Dalsgaard, Nykredit Markets, havde manuskriptet klar for 2022 og de næste par år – indtil det begyndte at rumle omkring Ukraine.

- Så kan du godt rive dit manuskript midt over. På den korte bane oplever vi nogle vanvittige priser på råvarer, der giver voldsomme udfordringer for, hvordan man skal disponere, også som landmand. Tør man holde sig til de variable renter og priser, eller skal man låse sin finansiering fast og købe diesel ind til hele sæsonen, siger Klaus Dalsgaard.

Hvad med forsyningerne?

Energipriser og forsyningssikkerhed fylder meget i medierne, men ifølge Klaus Dalsgaard gælder præcis det samme for eksempelvis handelsgødning. Priserne stiger, men måske er det en langt mere konkret udfordring overhovedet at skaffe gødning.

- Forsyningssikkerhed bliver et særdeles vigtigt element i risikostyringen for mange virksomheder. Det ligger nok i underbevidstheden hos de fleste af os, at vi altid kan få, hvad vi har brug for. Måske er der lidt leveringstid, men varen er altid tilgængelig. Vi skal måske til at tænke på en ny måde nu, siger Klaus Dalsgaard og underbygger sin pointe med en egen oplevelse:

- Jeg faldt i snak med en tømrermester, som har et mindre firma. Han har altid været vant til, at hvis han manglede noget, kørte han i byggemarkedet og hentede det. Nu er han i gang med at bygge en lagerhal til sig selv. For hvordan skal han kunne afgive et tilbud, hvis han ikke ved, om han kan få materialerne? Og hvad med priserne?

- Tænk hvis vi alle skal have vores eget lager; det var jo utænkeligt for et halvt år siden, men måske ikke mere. Pandemi og nu Ukraine-krise har skubbet til leveringssikkerheden. Det er en stor omvæltning for mange virksomheder; det bliver en helt anden måde at drive forretning på. Og det kommer med omkostninger og risici. Virksomheden binder kapital og presser likviditeten på kort sigt. Og det er i en situation, hvor renterne er stigende. Priserne på inputfaktorerne kan også svinge, men det er jo intet nyt for landbruget.

Korte renter går op

Når det gælder inflation og renter hælder Klaus Dalsgaard fortsat til, at vi på den korte bane, i 2022 og 2023, skal orientere os opad på renterne. De lange renter er til gengæld nok ved at finde sit niveau nu, da 3%-lånene er åbnet igen.

- Jeg tror ikke, at de lange renter vil eksplodere meget mere, end vi allerede har set. Men på de korte renter, hvor mange landmænd er eksponeret, skal man nok rette blikket opad og forvente stigninger, vurderer han. Den amerikanske centralbank er gået foran med at hæve renten, og jeg er ret sikker på, at Den Europæiske Centralbank ECB kommer til at følge efter. Vinduet er i hvert fald åbent for renteforhøjelser fra efteråret.

Prisudvikling kan vende i 2023

Selv om priserne allerede er steget meget, vil der stadig være et opadgående pres. Men Klaus Dalgaard ser frem mod et scenarie i 2023, hvor inflationen tager af. Priserne vil stige mindre drastisk, så vi kommer ikke til at opleve en ny fordobling af prisen på energi. Deciderede prisfald kan også komme.

- Om et år kan vi måske sige, at vi har haft deflation. Måske er det derfor, at ECB holder igen med at sætte renten op allerede nu. Kommer der ingen lønstigning til at dække de stigende priser, er dette bare en udhulning af reallønnen. Ingen bliver rigere, vi får blot en lavere vækst.

- Det kan være derfor, at pengepolitikken ikke strammes mere. Selv om ECB nu forventer en inflation på 5,1% i år, melder centralbanken ud, at inflationen på mellemlangt sigt, i 2023-24, vil være omkring 2%. Det svarer til ECB’s eget mål, bemærker Klaus Dalsgaard.