Artikel
Erhverv
|
3 min
Nyt tilbud til andelsboligforeninger
Nykredit har i samarbejde med NRGi lavet et nyt tilbud til andelsboligforeninger, der ønsker at reducere deres energiforbrug. Foreningerne kan få rabat på drift- og vedligeholdelsesplaner og på samme tid få energimærket bygningerne.
Vi vil gøre det nemmere og billigere at vælge grønt – også for andelsboligforeninger. Nykredits foreningsejerskab gør det muligt for os at sikre rabat til andelsboligforeninger, der ønsker at få udarbejdet en drift- og vedligeholdelsesplan for foreningens bygninger og få energimærket dem. Det kræver blot, at foreningen har lån i Nykredit eller anvender Nykredit som bankforbindelse.
”Samarbejdet er et skridt mod at give flere erhvervskunder muligheden for at energioptimere deres boligejendomme og reducere deres energiforbrug. Det kan lade sig gøre takket være vores samarbejdspartner NRGi samt vores foreningsejerskab, der gør, at vi kan sikre rabat til de kunder, der ønsker at tage imod tilbuddet og gå i en grønnere retning”, siger Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit.
Hvad får andelsboligforeningen?
- rabat på en drift- og vedligeholdelsesplan for foreningens bygninger.
- rabat på at få udarbejdet det lovpligtige energimærke.
- hjælp til at igangsætte den nødvendige omstilling i forhold til at energioptimere bygninger og varmekilder.
|
Hvordan kan andelsboligforeningen opnå rabat?
For at få rabat kræver det, at:
- foreningens ejendom har energimærke D, E, F eller G eller er opført før 2010.
- foreningen har maksimalt 50 boliger.
- foreningen har lån i Nykredit eller anvender Nykredit som bankforbindelse.
Undgå uforudsete udgifter og nedbring energiregningen
I en lang række tilfælde er det lovpligtigt at udarbejde drift- og vedligeholdelsesplaner for ejendomme i andelsforeninger, men det anbefales også generelt at udarbejde planen. Andelsboligforeninger kan med en drift- og vedligeholdelsesplan være et skridt foran, da planen kan forudse renoveringer af bygningerne i mange år frem. På den måde kan foreningen bedre lægge budgetter og sikre rettidigt vedligehold og dermed en sundere forening.
Samtidig har rapporten fokus på bygningernes klimaskærm og varmekilde, der kan nedbringe energiforbruget og -udgifterne.
Hvad giver en drift- og vedligeholdelsesplan for en andelsforening?
En drift- og vedligeholdelsesplan giver overblik, så foreningen kan få udført regelmæssig vedligeholdelse, der forlænger levetiden på ejendommen, reducerer omkostningerne, forbedrer kvaliteten af ejendommen og øger sikkerheden.
Derudover giver planen styr på ejendommens energimæssige tilstand og de renoveringsudgifter, den står overfor, så foreningen kan lægge bedre budgetter og håndtere vedligeholdelsesprojekter i den optimale rækkefølge.
Med planen følger også uvildig rådgivning uden kommercielle interesser i leverandørvalg m.v.
Tre gode grunde til at benytte tilbuddet
- Få en faglig vurdering af ejendommen fra kompetente eksperter.
- Få et beslutningsgrundlag til næste generalforsamling, når I taler økonomiske prioriteter.
- Få rabat nu og her til planer og energimærker, der typisk anbefales eller er lovpligtige.