Attraktivt at låne til udskiftning af varmekilde
Nu er det blevet ekstra attraktivt for dig som som erhvervs- og landbrugskunde at låne til at udskifte gas- eller oliefyret med fx en varmepumpe til erhvervsejendomme, der er godkendt til privatbeboelse.
Den 1. maj lød startskuddet til den såkaldte Fyr dit fyr-aftale, som skal være med til at fremme omstillingen fra gas- og oliefyr til varmepumpe og fjernvarme. I Nykredit bakker vi naturligvis op om aftalen, der er indgået mellem regeringen og landets penge- og realkreditinstitutter. Aftalen giver ekstra gode lånevilkår, når gas- eller oliefyret udskiftes med varmepumpe eller fjernvarme. Det skyldes, at lån til dette formål nu er fritaget for tinglysningsafgift.
Fri for oprettelsesgebyr og tinglysningsafgift
For dig, der er erhvervs- og landbrugskunde i Nykredit, betyder det, at du kan optage lån – uden oprettelsesgebyr* og tinglysningsafgift – hvis olie- eller gasfyret i din erhvervsejendom eller stuehus i landbrugsejendom skal udskiftes med en varmepumpe eller fjernvarme. Det er bl.a. et krav, at erhvervsejendommen er godkendt til helårsbeboelse for privatpersoner.
Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at optage et lån uden oprettelsesgebyrer og tinglysningsomkostninger: Lån til udskiftning af varmekilde
*For realkreditlån betaler du fortsat handelsomkostninger for realkreditobligationen.
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Vil du høre mere om dine muligheder? Skriv til din erhvervsrådgiver i netbanken, ring til Kundeservice erhverv på 70 10 90 10 eller udfyld vores kontaktformular nedenfor. Så hører du fra os hurtigst muligt.