Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Video Erhverv | 7 min

Vinder af Årets Temapris i Hovedstaden: Sådan fastholder vi vores talenter

Henrik Stenmann og it-virksomheden IIH Nordic A/S løb med titlen som Årets Temaprisvinder i Region Hovedstaden. Her forklarer vinderen, hvad han som ejerleder lægger særligt vægt på i kampen for at fastholde talenter i sin virksomhed.

Årets Ejerleder er veloverstået, og den 8. november kårede man vinderne i Region Hovedstaden. Her var ejerledere fra hele regionen samlet i Børsens lokaler, hvor den smukke Børssal dannede rammerne om fejringen af de ejerledere, der har udmærket sig i deres arbejde.

Kåringen af Årets Ejerleder sker i samarbejde mellem PwC, Nykredit Erhverv, Dansk Erhverv og Finans. Udover kåringen af Årets Temaprisvinder, blev der også fundet vindere i kategorierne Årets Helt/Heltinde og Årets Ejerleder i Region Hovedstaden.

Temaet for Årets Ejerleder 2022 er talent og tillid. I Region Hovedstaden gik temaprisen til Henrik Stenmann for hans visionære ledelse af Internet Intelligence House Nordic A/S (IIH Nordic A/S), som han selv har grundlagt i 2005, og som bl.a. har Vestas, Lego, Danfoss, Chr. Hansen og Rockwool på kundelisten.

Hvilket talent vil du have?

Temaprisvinderen understreger, at man som ejerleder i sidste ende har virksomhedens kunder for øje. Men det må ikke fjerne fokus fra, hvor vigtigt det er at have de rigtige medarbejdere og den rigtige kultur i virksomheden.

Derfor skal man som ejerleder være meget bevidst om, hvad man gerne vil have. På den måde kan man bedre fokusere på virksomhedens talenter og give dem rum til at udvikle sig, siger Henrik Stenmann.

”I starten troede folk da også at vi var en værre flok hippier"
Henrik Stenmann

”Som ejerleder skal man hele tiden selv blive bedre til at dyrke virksomhedens talenter ved først og fremmest at være bevidst om, hvordan man overhovedet spotter et talent. Altså, hvad lægger man vægt på, og vise interesse for medarbejderne, mener han.

Gennemsyret af tryghed

Henrik Stenmann vandt netop temaprisen for sit store fokus på medarbejderne og for modet til at gå nye veje for at fremme trivslen i IIH Nordic A/S. Eksempelvis har han været foregangsmand for at indføre en fire dages arbejdsuge.

”I starten troede folk da også at vi var en værre flok hippier,” fortæller Henrik Stenmann. Men i virkeligheden handlede det om, at vi så nogle muligheder for at gøre tingene anderledes. Heldigvis var vores organisation åben over for idéen, som Henrik Stenmann selv forklarede på scenen ved prisoverrækkelsen.

”I vores virksomhed handler det i høj grad om at skabe en social tryghed, da det er nødvendigt for at kunne skabe en tillidsfuld kultur. Både en tryghed i, at man kan begå fejl og at man kan udvise sårbarhed, men også trygheden i, at man kan komme med idéer i vished om, at der bliver lyttet,” siger Henrik Stenmann.

Vindere i Region Hovedstaden:

Årets Regionsvinder i Hovedstaden 2022 – Layland Barker fra Titan Containers A/S

Årets Temapris 2022 i Region Hovedstaden – Henrik Stenmann fra Internet Intelligence House Nordic A/S

Årets Heltinde 2022 i Region Hovedstaden – Anna Cecilia Frellsen fra Maternity Foundation

Relaterede Artikler