Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Erhverv | 4 min

Astrid Haug: ”Det er vigtigt, at vi konkurrerer og overgår hinanden i at være grønne”

At blive anklaget for greenwashing er en frygt, mange virksomheder går med. Men faktisk kan det modsatte – greenhushing – have endnu større konsekvenser. Ifølge rådgiver og ekspert i digitale medier, Astrid Haug, er det vigtigt at starte i det små – og at dele sine erfaringer med andre virksomheder.

Nykredit

“Vi har et ansvar for at oplyse ude i verden. Ligesom Tesla lægger deres beskrivelse ud på, hvordan de laver deres batterier, så er vi også transparente omkring, hvordan vi arbejder med vores tekstiler og leverandørkæde.”

Ordene er Mads Mørups, stifter af tøjbrandet Knowledgecotton Apparel, som producerer bæredygtigt urban outdoor-beklædning til kvinder og mænd i 20’erne og 30’erne.

Men selvom de har en ung målgruppe, så er håndværket og tankerne bag ikke nye. De stammer fra Mads Mørups far, som drev en bæredygtig produktionsvirksomhed med tekstiler i metervarer.

“Grunden til, at vi kalder det Knowledgecotton Apparel, er, at min far drev en virksomhed, der havde fokus på bæredygtighed og var innovativ omkring det. Han var faktisk 25 år forud for sin tid. Derfor var det naturligt at tage udgangspunkt i den viden omkring tekstilproduktion og bæredygtighed, da vi stiftede vores virksomhed,” forklarer Mads Mørup.

Vigtigt at dele sin viden

Selv har han været indkøber i tøjindustrien og med egne ord set, ‘hvor beskidt og umenneskeligt det kan være’.

“Det, vi ønsker, er at tilbyde muligheden for, at forbrugerne kan træffe bedre og mere bæredygtige valg. Vi vil gerne vise dem, hvad der skal være i orden når man køber tøj. Det kan være rigtigt svært at finde rundt i junglen, og selv folk i tøjbranchen kan have svært ved at gennemskue det. Derfor er det vigtigt at dele den viden, vi har,” siger Mads Mørup.

“Vi misser ud på at inspirere hinanden og komme foran i det grønne kapløb, hvis vi ikke deler erfaringerne.“
Astrid Haug

Blandt andet har Knowledgecotton Apparel gjort produktionen fuldt transparent – helt ned til den pose, som tøjet leveres i. Desuden er det vigtigt for dem at uddanne både kunder og leverandører i at drive bæredygtig virksomhed.

Ifølge Mads Mørup er der lige nu et ‘green race’ i gang i tøjbranchen, hvor man konkurrerer om at være mest grøn. Men det betyder også, at der er meget greenwashing. Selv er han ikke bekymret for at kalde Knowledgecotton Apparel for bæredygtigt. Det har de en lang række af certificeringer, der beviser, at de er.

“Alle de produkter, vi laver, kan vi køre i en certificering. Så jeg er helt tryg ved de varer, vi laver og den supply chain, vi har,” siger Mads Mørup.

Virksomheder snyder sig selv for god omtale

Ifølge rådgiver og ekspert i digitale medier Astrid Haug er det vigtigt, at virksomheder deler viden og, ikke mindst, at de åbent fortæller deres kunder og andre interessenter om deres grønne tiltag.

“Vi misser ud på at inspirere hinanden og komme foran i det grønne kapløb, hvis vi ikke deler erfaringerne. Derfor er det vigtigt, at vi konkurrerer og overgår hinanden i at være grønne,” siger Astrid Haug og fortsætter:

“Som aktionær eller forbruger vil man gerne vide, hvad det er for klimarelaterede tiltag den enkelte virksomhed har gang i.“
Astrid Haug

“Som aktionær eller forbruger vil man gerne vide, hvad det er for klimarelaterede tiltag den enkelte virksomhed har gang i. Det er der en stigende efterspørgsel på. Dels snyder virksomheden sig selv for potentiel god omtale ved ikke at tale om de grønne tiltag – dels kan det gavne andre i samme branche og inspirere til, at de kommer i gang.”

Når virksomheder vælger ikke at omtale deres grønne tiltag, kaldes det greenhushing, som er det modsatte af det måske mere velkendte greenwashing.

Mange virksomheder kommunikerer ikke om det, fordi de synes, det er svært. Men det handler om at begynde i det små, siger Astrid Haug.

“Gør det konkret og begynd med at kommunikere konkrete mål,” siger Astrid Haug.

Ifølge hende er der blandt virksomheder en myte om, at det er svært at kommunikere om bæredygtighed, men hvis der er konkrete mål, og man er opmærksom på ikke at bruge klimaudtryk, som forbrugerne ikke kan gennemskue, så er man godt på vej.

Styrk din virksomheds konkurrencekraft med Valified

Som erhvervskunde i Nykredit kan du få gratis adgang til Valified. Valified er et digitalt værktøj, som gør det nemt og tidsbesparende at leve op til de stigende rapporteringskrav til bæredygtighed.

Læs mere her: Kickstart bæredygtighedsrapporteringen med Valified

Relaterede Artikler