Trade Finance

Standby-remburs

En standby-remburs kan defineres som en bankgaranti udstedt i rembursform.

En remburs benyttes normalt både som garanti og betalingsmiddel. En standby-remburs benyttes ved aftaler mellem importør og eksportør, hvor der alene skal stilles en garanti fra importørens side.

Importøren skal selv sørge for betalingen til eksportøren for de leverede varer.

Det er kun, hvis importøren ikke betaler, at eksportøren gør krav under standby-rembursen. Standby-rembursen anvendes derfor ofte i forbindelse med løbende vareleverancer, hvor eksportøren gerne vil have sikkerhed for betalingen.

Dokumentkrav

Dokumentkravene i en standby-remburs er normalt forskellige fra en almindelig remburs.

Hvor en almindelig remburs kræver originale dokumenter (faktura, transportdokumenter mv.), vil en standby-remburs normalt kun kræve en erklæring fra eksportøren om, at importøren ikke har opfyldt sin betalingsforpligtelse. Der kan endvidere kræves kopi af den ubetalte faktura og kopi af transportdokumentet.

Se eksempel på standby-remburs.