Kan afdragsfrihed betale sig?

Cirka halvdelen af danske husstande har afdragsfrihed. Spørgsmålet er, om det er en god ide. 

Rødt villahus med rødt tag, en grøn dør og et stengærde foran

Det er blevet mere populært at afdrage på sit realkreditlån. Nye tal fra Nationalbanken viser således, at andelen af afdragsfrie lån nu er det laveste siden 2009. 

-    Afdragsfrihed kan være en god ide for fx unge førstegangskøbere, der har anden, dyrere gæld, som de gerne vil afdrage først. Men for andre boligejere er det blevet mere attraktivt at afdrage på gælden i takt med, at renterne er faldet. Har du en månedlig ydelse på 1.000 kr. på fx et F-kort lån med afdrag, vil blot 200 kr. gå til renter og bidrag. Resten er rent afdrag, siger seniorøkonom i Nykredit, Jeppe Borre. 

Det lave renteniveau og muligheden for højt afdrag gør det oplagt at se spørgsmålet om afdragsfrihed i et større perspektiv, mener han. For selv om lån med afdrag er stigende, udgør afdragsfrie lån i dag cirka halvdelen af alle realkreditlån, og samtidig sætter danskernes opsparing i banken rekord. 

-    Har du afdragsfrihed samtidig med, at du sætter penge til side i banken, vil det være oplagt at overveje, om du måske burde vælge at afdrage, så du kan spare op i din bolig frem for i banken. En meget stor del af din månedlige ydelse vil være afdrag, som du dels kan betragte som opsparing i egen bolig, og som dels vil reducere dine fremtidige renteudgifter, siger Jeppe Borre. 

Høj pris

Højere bidragsbetalinger og en højere samlet renteudgift betyder, at en boligejer med afdragsfrihed vil betale mellem 5 og 10 procent mere i samlet ydelse end en boligejer, der løbende afdrager sin gæld. Det svarer til en merudgift på omkring 150.000 kr. til 300.000 kr. over lånets løbetid for et lån på 2 mio. kroner.

Afdrag på boliggæld og opsparing i boligen bør dog ikke ske på bekostning af fx pensionsopsparing, pointerer formuespecialist Dorthe Lynge Rasmussen. For det første vil det forventede afkast på pensionsopsparingen typisk være større end det forventede afkast på boligen, og desuden gives der ingen garanti for, at man kan få lov at belåne sin friværdi, når man selv ønsker det. 

-    Det er vigtigt at overveje, hvor meget formue man har i sin bolig, og hvor meget man har sparet op i pension. Er friværdien i forvejen er høj, mens opsparingen halter, bør man måske overveje at afdrage mindre og indbetale mere på sin pensionsordning i stedet, siger Dorthe Lynge Rasmussen. 

21. februar 2017

Kom godt videre

Røde valmueblomster vokser op ad muren på et beige murstenshus

Lån til din bolig

Ønsker du størst mulig budgetsikkerhed, skal du vælge et fastforrentet lån. Ønsker du lavest mulige ydelse, bør du vælge F-kort, hvor renten reguleres hvert halve år.

Vedligeholde din bolig

Din bolig er en investering, og den er værd at passe på. Det er bedre at forebygge end at reparerer - også når det gælder din bolig.

BoligSkifte

Overvejer du at skifte din bolig ud med en anden, er vores "alt i ét" koncept BoligSkifte måske noget for dig?

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.