Boligkøbere har 52.000 boliger at vælge mellem

Skal du på boligjagt, har du i øjeblikket ca. 52.000 huse, lejligheder og sommerhuse at vælge mellem landet over. Det er færre end for et år siden, viser nyligt offentliggjorte tal fra FinansDanmark. 

Der er blevet længere mellem til salg-skiltene, og det er lige meget, om du er på udkig efter et hus, en lejlighed eller et sommerhus: Der er færre boliger til salg end for et år siden. Er du på husjagt, har du godt 1.300 færre huse at vælge imellem sammenlignet med sidste år, mens du har henholdsvis 304 og 362 færre ejerlejligheder og sommerhuse at vælge mellem. Der kan dog være forskel på, hvor i landet du er på boligjagt, for enkelte steder er der faktisk kommet lidt flere boliger at vælge imellem.

”Fra februar sidste år til februar i år er udbuddet af huse faldet med på 3,7 procent på landsplan, men Københavns Omegn og Østsjælland skiller sig ud ved at have fået lidt flere huse til salg”, siger seniorøkonom i Nykredit Jeppe Borre, og fortsætter:

”Når der er kommet færre huse til salg samlet set, skyldes det især udviklingen vest for Storebælt, hvor udbuddet er faldet med over 1.000 på et år. Det er positivt, da udbudstiden samtidig kigger en anelse nedad, og priserne en spids opad. Prisstigningerne har generelt spredt sig til en større del af landet, og udbudspriserne er det seneste år steget med mere end tre procent på landsplan”. 

Udbuddet af ejerlejligheder afhænger af byen

På landsplan er udbuddet af ejerlejligheder faldet med knap fem procent på et år, men sol og vind er ikke fordelt lige hen over landet. Der er færre lejligheder at vælge mellem i Københavns by og omegn, mens der på Frederiksberg er kommet lidt flere til-salg skilte. Ser vi på landets andre større byer, er udbuddet af lejligheder steget mærkbart i Aarhus og Aalborg, mens det omvendt er faldet i Odense, fortæller Jeppe Borre. 

Færre sommerhuse på markedet

Drømmer du om sommerhus, er det oplagt at starte jagten nu inden den kommende sommer. For købere som hovedsageligt leder på Sjælland, er der knap 150 færre sommerhuse at vælge mellem sammenlignet med for et år siden, mens antallet af sommerhuse vest for Storebælt er faldet med godt 100, hvilket primært skyldes færre til-salg skilte på Fyn og i Nordjylland.

9. marts 2017

Kom godt videre

BoligSkifte

Overvejer du at skifte din bolig ud med en anden, er vores "alt i ét" koncept BoligSkifte måske noget for dig?

Hvor meget må boligen koste?

Lav en hurtig og vejledende beregning på, hvor meget din nye bolig må koste, inden du går på jagt efter drømmeboligen.

Røde valmueblomster vokser op ad muren på et beige murstenshus

Lån til din bolig

Ønsker du størst mulig budgetsikkerhed, skal du vælge et fastforrentet lån. Ønsker du lavest mulige ydelse, bør du vælge F-kort, hvor renten reguleres hvert halve år.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.