Det handler om at få overblik

Det kan have store konsekvenser at miste jobbet og det kræver overblik over den nye økonomiske situation. Læs, hvordan du håndterer situationen, hvis uheldet er ude.

misterarbejde_torben_nykredit1

Hver fjerde danske boligejer frygter, at de ikke vil have råd til at blive i boligen, hvis de mister jobbet. Det viser en undersøgelse fra Epinion.

Ifølge chefanalytiker og boligekspert i Nykredit Mira Lie Nielsen, er det vigtigt at få et overblik over den nye økonomiske situation hurtigst muligt, så man undgår den usikkerhed, der kan opstå, når man går en periode med nedgang i indtægt i møde.

- Når der sker uventede ændringer i ens økonomi, som for eksempel når man mister sit arbejde, er det vigtigt at få overblik ved at gennemgå ens økonomi og revidere budgettet, hvis der er behov for det, forklarer Mira og uddyber:

- Skal man overveje at stoppe afdragene på sit lån for en periode eller er der noget i ens økonomi, der kunne gøres mere effektivt? Det er nogle af de ting, man kan overveje i fællesskab med sin bankrådgiver.

Ledighed kræver økonomisk overblik

En midlertidig periode med nedgang i indtægt behøver ikke at få vidtrækkende konsekvenser som at man for eksempel bliver tvunget til at flytte fra sin bolig. Det understreger Mira Lie Nielsen.

- Det er vidt forskelligt, hvilken situation man står i, hvis man mister jobbet. Er man usikker eller mangler overblik over, hvordan en periode på dagpenge påvirker familiens økonomi og muligheder så kontakt banken, tal med rådgiveren og få hjælp til at danne overblik over den nye situation. Så kommer indkomstnedgangen ikke til at få konsekvenser for familiens trygge rammer, forklarer Mira. 

- Det er ingen skam at miste sit job. Det sker for rigtig mange, og med den fremtidige jobudvikling, vil vi kun se flere jobskifter gennem en karriere – og her kan der opstå perioder, hvor man er mellem jobs – valgfrit eller ej, slutter hun. 

torben-mistearbejde-ekspertens-gode-raad_nykredit
misterarbejde_torben_blaa-bog_nykredit

Torben har stået i samme situation

For Torben Stenkjær Carstensen fik det direkte konsekvenser for hans og familiens boligsituation, da han efter strukturelle ændringer på en tidligere arbejdsplads måtte sige farvel til sit job midt i en hushandel.

 - Det var en stressende periode. Fra den ene dag til den anden stod jeg uden job og reelt også uden et sted at bo. Som en familie med to skolebørn, er det en helt utænkelig situation at stå i, fortæller Torben.

Familien havde forelsket sig i naboens hus og solgte deres eget hus i en fart. Men da Torben sagde farvel til jobbet, satte det en brat stopper for huskøbet. 

Torben gik straks i gang med at finde et nyt job og satte alle sejl ind på missionen. Med kun to måneder tilbage i huset, inden de nye ejere skulle overtage, var tiden knap.

- Jeg havde simpelthen behov for at føle, at der var styr på tingene. Og jeg vidste, at vejen til at få orden på vores boligsituation, var at finde et job i en fart, så vi kunne købe et hus, vi gerne ville bo i, siger han.

misterarbejde_torben_fakta_nykredit

NYT JOB BLEV VEJEN TIL DRØMMEHUSET

Efter kort tid skrev Torben under på en kontrakt med sin nye arbejdsgiver. Det betød, at familien endelig kunne købe det, der senere skulle blive drømmehuset.

- Vi købte et faldefærdigt hus, som vi rev ned og byggede op på ny. Det var skræmmende i øjeblikket at stå uden job, men da vi fik overblik over økonomien og boligsituationen, gav det os ro til at komme videre, slutter Torben.

misterarbejde_torben_hvor-er-ledigheden-stoerst-og-vidste-du_nykredit
misterarbejde_torben_raad-til-at-miste-arbejde_nykredit
livsfaser_kernefortaelling_nykredit

Kom godt videre

Læg et budget

Læg et budget, og få et overblik over, hvad du har til rådighed hver måned. Det giver færre bekymringer i hverdagen.

Nykredit PensionsTjek

Få et overblik og en vurdering af din samlede opsparing til pension, og find ud af om du sparer nok op til det liv, som du gerne vil leve som pensionist.

familie-foroeges_pernille_nykredit_3

Når vores liv ændrer sig

Skal du købe din første bolig, står du i en skilsmisse, flytter børnene hjemmefra eller har familien vokseværk? Nye tider kræver overblik. Vi giver dig gode råd og guider dig, når livet stiller nye krav til din bolig og økonomi.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.