Tab af erhvervsevne

Korthåret dame, der sidder i en lænestol og læser et magasin

Med denne forsikring er du sikret en løbende indtægt, hvis du på grund af sygdom eller ulykke mister din erhvervsevne.

Tab af Erhvervsevne-forsikringen udbetales hver måned, og du kan vælge op til 441.000 kr. i årlig udbetaling afhængigt af dit nuværende erhverv og din nuværende indkomst. Udbetalingen ophører senest, når du fylder 67 år. Tab af erhvervsevne findes i to varianter - Basis og Plus. Tab af Erhvervsevne - Plus forudsætter, at du er BoligBank 360 eller BoligBank 365 kunde i Nykredit.

Du skal opfylde få kriterier

Du kan oprette en forsikring ved Tab af Erhvervsevne, hvis du er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 55 år, og hvis du kan give tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Hvornår udløber forsikringen?

Når du opretter forsikringen, vælger du også, hvornår forsikringen skal udløbe. Du kan vælge mellem det 62. år og det 67. år.

Pris 2017
Dækning*)Årlig pris - BasisÅrlig pris - Plus
63.000 kr.3.528 kr.2.824 kr.
94.500 kr.5.292 kr.4.236 kr.
126.000 kr.7.056 kr.5.648 kr.
157.500 kr.8.820 kr.7.060 kr.
189.000 kr.10.584 kr.8.472 kr.
220.500 kr.12.348 kr.9.884 kr.
252.000 kr.14.112 kr.11.296 kr.
283.500 kr.-12.708 kr.
315.000 kr.-14.120 kr.
346.500 kr.-15.532 kr.
378.000 kr.-16.944 kr.
409.500 kr.-18.536 kr.
441.000 kr.-19.768 kr.

 

*)Prisen ved udløbsalder 62 år - ikke hårdt arbejde
Præmier og den årlige ydelse bliver reguleret en gang om året. De oplyste præmieeksempler er ved helårlig betaling ved ikke hårdt arbejde og med udløb ved 62 år.

Skatteforhold

Betalingen for forsikringen er fradragsberettiget i din personlige indkomst. Det betyder, at udbetalingerne bliver beskattet som personlig indkomst. Du skal dog ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af pengene.

Udbetaling

Hvis din erhvervsevne bliver nedsat med minimum 2/3, bliver den fulde dækning udbetalt. Hvis din erhvervsevne nedsættes med mellem 1/2 og 2/3, bliver halvdelen af forsikringen udbetalt. Hvis du bliver rask og genvinder din erhvervsevne, så din erhvervsevne er vurderet til ikke længere at være nedsat med halvdelen, så stopper udbetalingerne fra forsikringen.

Præmiefritagelse

Forsikringen indeholder ret til præmiefritagelse. Det betyder, at du ikke skal betale for din Tab af Erhvervsevne-forsikring i Nykredit Livsforsikring A/S, hvis mister du mindst 2/3 af din erhvervsevne.

Forsikringsbetingelser

De nøjagtige regler for forsikringen, samt undtagelse for dækning, fremgår af forsikringsbetingelserne for Tab af Erhvervsevne-forsikring.

Se forsikringsbetingelserne

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.